Sådan mødte jeg Rasmus…

Jeg har egentlig ikke fortalt hvordan jeg mødte Rasmus, eller om vores første date, da jeg synes det er ret privat. Men nu gør jeg det altså alligevel, da der efterhånden er gået mere end et halvt års tid, og der jo som sådan ikke er noget skummelt eller hemmeligt over det.

Jeg synes det har været svært at møde nogen, og jeg har mest haft det sådan, at det skulle være én som jeg kendte nogen der kunne sige god for, på en eller anden måde. Men sådan ændrer tingene sig jo, for ingen i min omgangskreds har personligt kendt Rasmus, inden jeg mødte ham. Det skulle blive en ekspedient, der lavede om på det.

Rasmus og jeg var venner på Facebook i noget tid, hvorfor jeg flere gange har set hans navn figurere derinde på opslag. Og nej, jeg ser faktisk sjældent Vild Med Dans, så var ikke klar over han var med sidste år. En dag står jeg i en butik inde i Kbh k, og taler med en ekspedient jeg kender, som er ved at overbevise mig om at jeg helt sikkert skal købe huset i skønne Dragør. Det var faktisk en ret afgørrende samtale, da hun virkelig solgte området til mig. Jeg er sådan en der virkelig gerne vil have anbefalinger og referencer, for at være sikker på mine valg – jeg er SÅ ubeslutsom! Men det endte jo også med, at der måtte jeg bare bo. En anden kunde nævnte Rasmus’ navn inde i prøverummet, hvortil hende jeg taler med siger “han er da lige noget for dig”. Egentlig fik vi klaret ret meget på den relativt korte samtale. Hus og mand, det snupper jeg, bum bum! For at gøre en lang historie kort, så mødtes vi en dag og gik en tur sammen på Kronborg slot, som han jo kender godt via hans sightseeing virksomhed. Så fik jeg også lige en privat rundvisning 😉 Jeg tror vi talte sammen uafbrudt i 9-10 timer, og de efterfølgende gange vi mødtes, var det på samme måde. Ej det er nok lidt løgn, men den pinlige historie gemmer vi til en anden gang (!!). Vi har helt sikkert en masse at tale om, som altså ikke kun omhandler politik – men det gør det også. Man ved jo bare når man klikker, og så tror jeg vi begge havde fornemmelsen af, at vi kunne give hinanden noget sundt og solidt modspil.

Ret mange har – åbenbart – undret sig over hvor bredt jeg spænder i mænd, hvis man kan sige det sådan 🙂 Altså ikke fordi jeg bare rager til mig, af hvad der kommer forbi, men man kan da lige så godt ryste slikposen, ik. Det er jo ikke selve deres erhverv der er interessant, og det er sgu heller ikke fordi udseendet er det afgørrende. Det de mænd jeg finder interesse for, har tilfælles, er at de har høje ambitioner og brænder for det de laver. At de har kæmpet for noget, har en ildsjæl, og har modet og styrken til at gå efter det de tror på og vil, uanset hvad det måtte være. Jeg føler selv at jeg har noget ballast og nogle ambitioner, og ville have meget svært ved at sidde i sofaen om aftenen, sammen med en der ikke har samme drivkraft. Jeg vil gerne have en at sparre med, og en der kan komme hjem og fortælle noget spændende. En der selv har en karriere, der også kan inspirere mig, til at opretholde min egen energi. De kvaliteter synes jeg Rasmus har. Det er dog uvant for mig, at så mange har en mening om min kærestes politiske holdninger (I know, det er lissom meningen), da det jo ofte er en ret privat sag. Men jeg er jo ikke bare kærester med politikeren, der viser ét ansigt i Nyhederne, men med privatpersonen der rummer så mange andre kvaliteter, forståelse og ømhed, som ingen andre ser. Det er naturligvis det der er vigtigst for mig. At han så er røv lækker oveni, det er da kun et plus 😉

Hvordan mødte I jeres kæreste/mand/kone?