Sådan ser haven ud lige nu...

Nyt køkken?? Se før og efter billederne…

imageNå, men så skete der jo det, at jeg smadrede min vaskemaskine ude i bryggerset. Min tørretumbler har programmer der i dén grad pisser mig af. Min opvaskemaskine er rusten i trådhylderne indeni, og fandme om ikke min mor har knækket håndtaget af mit køleskab. FOR POKKER ALTSÅ! Dertil kommer så, at ovnen af alle steder står ude i bryggerset, og slet ikke i køkkenet. Det er altså lidt irriterende at varme færdigretter derude, og at microovnen også står i et skab derude. Af de årsager tog jeg ud for at se på nyt, fordi jeg da gerne vil ha’ byttet lidt om på sagerne, hvis jeg nu alligevel skal igang. Okay, det hele bunder i jeg gerne vil eje et vin/champagnekøleskab, og ikke aner hvor jeg skal gøre af det, det var nok i virkeligheden der det startede… Men nu har det lissom taget en drejning.

For at gøre en lang historie kort, ender jeg inde i en Designa butik. Der ser jeg så at man kan få et helt nyt køkken. Ta-taaaa… Så røg jeg jo lissom på den leg. Hvad nu HVIS? “Tjoooohhh… Det ville da være meget spændende at få besøg af en designer der lige kunne se hvordan vi kunne arrangere de nye hvidevarer bedre”. Vupti, jeg får besøg af knalddygtige Brigitte, der lige måler op og sætter sig ind i mit behov, hvor en ovn tidligere er blevet brugt som opbevaring, og jeg slet ikke anede man kunne få en med damp. Jeg er så meget bagud åbenbart. Da jeg fik malet smed jeg i irritation emfanget ud, og nu har jeg ikke noget – og det skal man jo ha’. Der er efterhånden ikke meget, der gør at jeg ikke i et snuptag bør skifte det hele på een gang, så det bliver helt nyt og lækkert. Her mener jeg skabe og bordplade også. Der er nu et hvidt højglanskøkken fra IKEA, og hvis jeg nu skulle drømme lidt, så ville en form for et mere moderne romantisk landkøkken passe mig enormt godt.

Vi er nu nået dertil, at Brigitte har sendt mig nogle tegninger over de muligheder der er, ud fra mine ønsker. Altså jeg har ikke besluttet 100% at der skal nyt køkken op, jeg leger lige med det, og Brigitte leger med. Først skal jeg hvert fald lige finde ud af hvad jeg nøjagtigt ønsker, og jeg er simpelthen sådan i tvivl. Jeg forestiller mig at nogle af jer kan byde ind med idéer og erfaringer.

Jeg forestiller mig at det, i så fald, skal være disse knopper som greb.

image

Her er hvordan køkkenet så ud da jeg overtog det.

image

image

Sådan ser designforslagene ud… Er det ikke VILDT så godt man kan lave det?! Jeg har ikke prøvet sådan noget her før, så jeg er meget imponeret. Bemærk lige katten som detalje, jeg elsker det! 😉

image

Jeg tror jeg har besluttet, at skal det være, så skal det være denne hvide fyldningslåge FREJA fra Designa. Medmindre det bliver for forvirrende, når nu jeg har trævægge? Jeg så den på hjemmesiden, og der har den en mørk træbordplade, som jeg også selv har nu, og er ret glad for. Kan godt lide at den matcher bjælkerne i loftet. MEN… Så har jeg jo set en del efter køkken de den seneste uge, og er mange gange faldet over (især på de forskellige Kardashians Snapchat) marmorbordplader, på nøjagtig den slags låger. Det ser altså også fedt ud, og er måske liiiiige lidt mere moderne, samtidig med jeg bibeholder noget charme i fyldningslågerne. Tænker jeg?

Winner export/printing

Winner export/printing

Forskellen på billederne er, om der skal være overskabe ved komfuret, eller i den anden ende. Der er både for og imod. Jeg ved ikke helt om jeg gider at kigge på et stort emfang. På den anden side, er det måske også et lidt mere moderne udtryk. Men er det så irriterende, for især en mand, at stå med hovedet ind i et skab? Da jeg nu har tvunget et vinkøleskab ind i køkkenet, så SKAL jeg bruge noget mere skabsplads til glas. Det er nok mest praktisk henne i enden ved spisepladsen… Men den hylde med kopper er jo også ret charmerende. Og føler man skabet er generende, når man kommer ude fra haven og går omkring hjørnet, ind i køkkenet. SHIT der er mange overvejelser, for pokker da!

image

image

En anden ting er, om der skal være bordplade ned ad siden? Den marmor jeg ønsker, er ikke lige den der er på billedet. Jeg ønsker den helt klassiske hvide marmor med lysegrå staferinger. Men det er nu også pænt med en lækker mørk træbordplade.

HJÆÆÆÆÆÆLP!!!! 🙂

 

Næste indlæg

Sådan ser haven ud lige nu...