Jeg overgav mig, vi har været i Grand Canyon

Velkommen til Palm Springs!

image

Annonce

Vi har i dag kørt i ca. 3-4 timer for at komme fra Lake Havasu i Arizona, til Palm Springs i Californien. Selvom det er en lidt lang tur i bagende hede på over 40 grader, har det været en rigtig flot og hyggelig tur. Jeg har altid gerne ville på roadtrip gennem USA, og det her er da en god mini-udgave af sådan en tur. Det er nærmest en oplevelse i sig selv at køre gennem så imponerende natur og store vider. Der er SÅ øde, og det er SÅ fedt! Der er stort set intet, ikke ét hus har vi set, det er kun bjerge, kaktusser og skypumper. Nå ja, en sjælden gang imellem en lille tankstation og store flotte lastbiler. Jeg er jo vognmandsdatter, så min lillebror Henrik og jeg legede altid med sådanne lastbiler da vi var små. Altså dem med “næse” på. Man skal godt nok sørge forat ha’ fyldt tanken op på sådan en tur, for der går langt mellem tankstationerne.

image

image

Er den ikke flot. Det var så dejligt lige at komme ud af bilen og mærke varmen og vejen under fødderne. Det er på en måde fascinerende, og samtidig skræmmende at køre gennem så stort og øde et område. Jeg elsker USA!

image

image

image

Vi bor på dette hotel i Palm Springs, og det er super fedt! Det er dog udenfor sæsonen lige nu, da der simpelthen er for varmt. Der er 42 grader lige nu, så det er ikke alverden man kan lave ude… Men en tur til poolen er jeg altid klar på.

image

Do not disturb! Jeg fandt denne hat i Las Vegas, er den ikke skøn! Ret komisk kom der en mand der ville chatte lidt, hvortil jeg forklarede ham at jeg bare gerne ville være i mit eget selskab, på en pæn måde. Tænk sig, han blev så fornærmet at han svor han ville få mig smidt ud af hotellet. WHUUUT, fordi jeg ikke gad sludre med ham!!??

image

Se lige en udsigt. Solen der går ned bag de store bjerge, det er så flot 🙂

image

Her er nu ret fedt, men de er altså lige flabede nok de amerikanere, og det gælder næsten alle steder. Uanset hvor vi kommer, er der ekstra fees på alverdens ting. 40 dollars oveni det værelse vi har booket pr. dag… For bare at være der. Jeg synes det er frækt, når nu værelset er betalt hjemmefra gennem USATours.dk, som har hjulpet med at planlægge rejsen. På de fleste hoteller koster det også 25-55 dollars at putte noget i minibaren på værelset, hvis man lige har en flaske vand man vil ha’ på køl. Og så det med drikkepenge, der skal lige 10, 15 eller 20% oveni også. Jeg forstår jo ikke hvorfor det skal være mig som gæst, der på en måde skal betale restaurantens tjenere. Så bør de da forhandle en bedre løn hjem fra start, hvis det er “en del af lønnen”. Men jeg har nu generelt et anstrengt forhold til drikkepenge. At der altid står en og forventer et beløb jeg ikke ved hvad er, for at trille en kuffert eller noget. Det sætter mig i en forlegen situation jeg ikke bryder mig om. Så vil jeg f.eks. hellere give noget mere for min kaffe, end betale ekstra service, for der er en der skal gå 5 skridt med den.

Udover det, er der jo røv fedt her! Se lige det hotel vi bor på nu…

image

image

image

image

Næste indlæg

Jeg overgav mig, vi har været i Grand Canyon