Jeg havde svoret at dette ikke ville ske…

Så skete det. Jeg har i årevis svoret at dette ikke ville ske – endda selvom min clairvoyant har nævnt det flere gange. Jeg har strittet imod alt hvad jeg kunne, men hvis der findes en Gud, så er han ikke enig.

Jeg er ikke et udpræget dyremenneske. Ikke fordi jeg ikke kan lide dyr, det kan jeg bestemt, men jeg har ikke lyst til at have et kæledyr som en hund, kanin, undulat eller hvad man ellers kan slæbe hjem. Jeg er vokset op med hund og jeg havde selv kat da jeg flyttede hjemmefra, men jeg har på intet tidspunkt i mit voksenliv haft lyst til at få et nyt kæledyr. Overhovedet. Før nu.

Hollie Nolia er meeeeget glad for dyr, og helt specielt er hun glad for katte. Hendes far har lige passet nogle og der testede jeg mig selv af… Jeg bryder mig simpelthen ikke om dem, og de lugter og er… Bare ikke mig. MEN, for der er naturligvis et men, så sker der det at HN er med ude og kigge på huset inden vi køber det. På sengen ligger en rigtig fluffy nuttet kat, som hun jo selvfølgelig overfalder med kærlighed. Det er sjældent jeg tænker at sådan en er sød… Og det gjorde jeg sgu nok heller ikke lige dér, men jeg tænkte den var pæn, og det er egentlig ret stort, da jeg ser alt i mentale billeder. Hollie Nolia bliver ved med at tale om den kat, efter vi kom hjem, og når hun er hos farmand (som dog ikke længere er kattepasser) eller på besøg i jylland, er katte højt på listen. Så…

Da jeg var ude i huset endnu engang, spurgte den nu tidligere ejer om det havde interesse at overtage katten, da den jo er vandt til at bo der. Hmmm… Lige dér fik jeg lyst til bare at sige ja, og det kom helt bag på mig, men det er jo nok noget med at jeg gerne vil glæde min datter. Katten er en steriliseret hunkat på 3 år, og vist et norsk skovkatte-mix, og altså aller vigtigst, en udekat. Den har en kattelem som den går ind og ud ad, og som faktisk befinder sig på det værelse der skal være Hollie Nolias, og den er vist chippet eller hvad det hedder. Det er kun den der kan komme ind og ud hvert fald. Den er ude hele natten og stiller egentlig ikke de store krav, udover den lige skal have en skål mad. Det er altså ikke et kæledyr vi skal planlægge vores dage ud fra, som med en hund. Den er fluffy, rødhåret og hedder Ginger.

Jeg tænkte over det nogle dage, og det er endt med vi overtager den kat. Altså havde den været korthåret og stribet ved jeg sgu ikke helt, men den er nu meget instavenlig 😉 Pjat, den ser så sød ud og Hollie Nolia bliver LYKKELIG!! Jeg fortæller hende det ikke før vi flytter ind, men glæder mig så meget til hun får sådan et dejligt kæledyr. Og lige der går det op for mig at jeg egentlig er ret omstillingsparat. Min ven Mike spurgte en dag om vi skulle spise brunch i Dragør, hvortil jeg kan se jeg svarede på en sms at “det gad jeg fandme ikke, det lød virkelig som et kedelig sted”. 10 dage senere havde jeg så købt hus der. Nu har jeg også kat. Hvis min næste kæreste er fodboldspiller, så skyd mig, der sætter jeg grænsen!

Så hvis I nu ved en hel masse om den her slags kat, så fyld endelig på med info. Men hvis den mister al pelsen som den anden på billederne, så venligst bare lade mig blive i troen om den ser fluffy ud for evigt. I det mindste til Hollie Nolia har fået den 😉

Sig hej til smukke Ginger…

Den ved slet ikke hvad der venter den, men det er ren kærlighed (katten nedenunder led ikke overlast 🙂 )