WHAT a day... 

Hvor nærig er du?

11933425_542778822536721_5974960902529851459_n11933425_542778822536721_5974960902529851459_n

Jeg faldt over dette billede på Facebook (Lavet af Nelle Christensen her), som viser hvad de forskellige typer æg betyder. Jeg køber selv økoæg, og nogle gange frilandsæg hvis øko er udsolgt. Jeg undværer hellere, end købe bur- og skrabeæg. Jeg vil simpelthen ikke være det bekendt! Jeg ved udemærket godt at jeg ikke er perfekt, og jeg spiser og gør mange, mange andre ting der er helt forkerte, så jeg prøver ikke at være hellig her. Jeg vil bare gerne vise jer hvad forskellen er, for jeg var ikke selv helt klar over det. Jeg giver gerne de kroner mere for nogle æg jeg kan spise med god samvittighed. Jeg husker da jeg arbejdede på DR, der havde hver eneste dag massevis af æg i kantinen. De var blege og triste, og jeg spiste dem aldrig, fordi jeg syntes det var tarveligt og nærigt at når man bruger SÅ mange æg, så kunne man være med til at sætte en standard og gøre en forskel. Det var de sgu ligeglade med. Jeg skrev ellers mails til både ledelse og leverandør, for at få dem til at ændre deres æg. Oh well… Derfor vil jeg også bare nu, lige prikke til jer, så I måske også tænker over det.

Hvis jeg lige skal udlevere mig selv lidt her, så kan jeg godt finde på at skule lidt efter to slags folk, fordi jeg simpelthen ikke forstår dem. Det er folk der køber bur-/skrabeæg, og gravide kvinder der ryger. Der går en grim følelse igennem min krop, der simpelthen gør mig ude af stand til at gøre som ingenting. Ikke at jeg gør noget… Jeg tænker bare mit, og sender måske lige et lille blik ala “arhhh mener du virkelig det”. Buræg og rygerbabyer, det forarger mig åbenbart. Så gør jeg sikkert selv så meget andet forkert, men jeg kan godt lige finde på at så ovre ved æggene og trække tiden, bare for at se hvem der køber dem.

Den med gravide der ryger, den tager vi lige en anden dag…

God søndag 🙂

Næste indlæg

WHAT a day...