Entré: Velkommen...

Birgit: Hvordan Mascha og jeg mødte hinanden

FullSizeRenderFullSizeRender
ferieblogger-bjaelke

For at være helt ærlig havde jeg ikke det store kendskab til Mascha inden jeg mødte hende første gang. Jeg er den type, der ikke opdager når folk er kendte, men i stedet flygtigt kan tænke, om det er nogen jeg har set før eller f.eks. gået i parallelklasse med i mine yngre skoleår.

Men nogle gange møder man bare nogle mennesker, hvor kemien er god lige fra starten og det var tilfældet her. Vi så hinanden en del i løbet af graviditeten og lavede fødselsforberedelse, bl.a. med særligt fokus på at undgå bristninger. Faktisk fik Mascha lov til at se den sidste del af min presseperiode på video, alt imens vores datter Ida plaskede rundt i deres swimmingpool, og mændene vist var ude at kigge lidt på motorer. Filmen er et pragt eksempel på teknikken i at undgå bristninger, og selvom det er fint med en skriftlig guide – er det altså også bare nogle gange rart at se tingene udført i praksis.

Vi snakkede løbende om, at Mascha kunne ringe til mig når fødslen gik i gang, hvis hun følte behov for det.
En tidlig morgen kom der en sms, at nu var veerne begyndt. Jeg kørte til Middelfart og kiggede på Mascha inden mit dagsprogram på klinikken startede. Det var en stille og rolig opstart, og da veerne tog til, hentede Thomas (min mand) Mascha, så hun kunne være på vores klinik, www.jordemoder.dk i Fredericia indtil jeg var færdig med dagens program.
Her blev Mascha plejet med Cocio, Nutellamadder og akupunktur – indtil vi kørte på fødegangen.

Jeg havde selv født 3 måneder tidligere, så min søn Hector var med på fødegangen, fordi jeg stadig ammede ham. Faktisk sov han på fødestuen i sin barnevogn et godt stykke tid inden faderen tog ham med på en køretur i barnevognen.

Der gik nu ikke mange timer fra vi ankom på fødegangen og til Mascha havde født – faktisk var hun det jeg vil kalde et naturtalent. Det er ikke sikkert hun er enig, men med min 12-årige erfaring som jordemoder, har jeg nu en del hundrede fødsler at sammenligne med!

Næste indlæg

Entré: Velkommen...