Plejedag, hjemme.

NU blir I nok sure…

10351377_10154487821920613_2057134997669644889_n10351377_10154487821920613_2057134997669644889_n

…Men det skal I lade være med, for JEG har ikke gjort noget. Endnu 🙂

Så lige dette billede af Kim Kardashians datter, med huller i ørene. Jeg har bemærket at rigtig mange udenlandske babyer/børn har det. Nu mener jeg ikke lige dem fra Island, Norge og Østrig… Men de varmere lande, og åbenbart USA. De har ofte huller i ørene ret tidligt. Hvor gammel skal man være i Danmark, er der noget lov om det. Her mener jeg ikke regler, men decideret lovgivning. Inden nogen hisder sig helt op, så har jeg ikke tænkt mig at pierce min datter allerede, men SÅ SNART hun kan få det over hendes læber at hun vil, så kan I dælanedme regne med hun får sat en pistol for øret. Personligt synes jeg nok det er lidt tidligt, som på billedet her.

Egentligt sjovt at vi her i Danmark er ret hysse med mange ting. Vi er sgu nogle gange så sarte synes jeg (var jeg måske også selv i starten. Man har et stadpunkt, til man tager et nyt 😉 ). Ingen huller i ørene, ingen neglelak, ingen sukker og uha snart ingen iPad. Skal da lige love for man bliver sat på prøve som forælder, i alle de fordømmende regler. Nu vi er ved det, så læste jeg netop den anden dag, at vi bruger for meget iPhone foran børnene og at de bruger for meget iPad. Arrrrrhmen for h****** altså!!! Men hvem er det lige der har travlt med at fortælle os den slags? Nåhhh er det generationerne FØR os? Altså dem der røg i bilerne, ikke brugte seler og børnesæder, lod børn sove i skuffer, dyppede sutten i sukker eller øl, bandt dem til potten, røg og drak da de var gravide, og ikke gik af vejen for en røvfuld – er det dem?? For så synes jeg måske lige de skal klappe hesten. Det kan da godt være at de var mere nærværende til tider (??), i så fald dejligt, men hvad så når de stod og skrallede kartofler, stegte frikadeller, vaskede op og gjorde rent? Nu er det sådan, at jeg faktisk ikke gør nogen af delene, det betaler jeg mig fra. Til gengæld bruger jeg tiden sammen med min datter, men bruger så min computer og iPhone ret meget. Det er trods alt også mit arbejde, og sådan udviklingen nu engang er. Jeg ved da godt at jeg nogle gange bare skal ligge den langt væk, og irriteres da også over andres forbrug. Men det provokerer mig faktisk ret meget, når ældre generationer prikker til mig på den måde… Og så selvfølgelig fordi jeg føler mig ramt. Jeg ved godt, at det er for det bedste for vores børn, og det er jeg jo også kun interesseret i, men nogen gange er det bare som om der SKAL være noget at brokke sig over. Slap nu af, vi gør det så godt vi kan.

Det skulle lige ud 🙂

 

Næste indlæg

Plejedag, hjemme.