Så tog mor natflasken…

20140321-093710.jpg20140321-093710.jpg

Så er der update 🙂 Jeg har taget natflasken fra hende. Hun får en god vælling at falde i søvn på kl. 20, og så får hun tilbudt vand for resten. Ohhhhh dear…

Hver nat er forskellig. Det startede med hun var pisse sur et par dage, men så gik det ret godt, og hun sov endda igennem for første gang (2. gang i nat, juhuuuu!!). Hun plejer at falde i søvn hos sig selv, og midt på natten kommer hun så ind til mig. Det kan vi begge bedst lide, og det har fungeret godt – indtil nu! Når hun kommer ind i min seng, blir hun jo helt hysterisk over hun skal ha’ vand. Hun tager flasken og kyler den ned i sengen. Samler den op, og kyler den afsted igen, og igen, og igen. Mr. Kanin får også en tur, eller 10. Vi er snart ude i dyremishandling – der er hul i ham! Så river hun mig i håret mens hun skriger, prøver at skubbe mig ud af sengen og peger mod døren. Altså jeg er jo ikke i tvivl om, at jeg “for helvede skal hente noget varmt mælk”. Men den går jo ikke. Og så vil hun se Teletubbies midt i det hele, for lige at der skal være mere at skændes om kl. 2 om natten. Det tager gerne en time til halvanden. Og her prøver jeg naturligvis at fortælle mig selv, at det er meeeeget bedre, end at give hende en flaske mælk tre gange, som tager 30 sek. Hold ud Mascha!

Og så er der de gode nætter, hvor hun bare vågner en enkelt gang, får en tår vand og falder i søvn igen. Eller som vi har prøvet et par gange… Sover HELE natten 🙂 Okay, hun havde så også to timers bund hysterisk anfald lige enden hun kom i seng. Så hun var vist kørt godt ud. Hun er ved at få et par nye kindtænder, så vi har lige nogle ret dumme dage lige nu. Men der er håb forude. Jeg står fast og er sikker på det blir godt, lige om lidt 🙂

 

Næste indlæg

Power morgenmad!!