Dragør marked og loppis, hele weekenden!

Frygten for terror, sådan påvirker det mig…

barndomAt blive mor sætter alt i et perspektiv man slet ikke forstår, før den dag man har ansvaret for et barn. Det bliver til et liv fyld af glæder og bekymringer, og evig frygt for noget skal ske. Sådan har jeg det hvert fald, for jeg vil jo gerne vågne sådan her hver morgen ♥

Da vi i weekenden var til Dragør marked, tog jeg mig selv i flere gange at orientere mig med det formål, at være forberedt på det værst tænkelige. Jeg vil ikke sidde og lyve, og sige at terrortruslen der hænger over vores hoveder ikke påvirker mig, for det gør den i dén grad.

Da vi flyttede hertil, som er et stykke “ude på landet”, var en af årsagerne at jeg ikke brød mig om at bo på 9. sal i et tætpakket område, lige mellem Fields og Bella Centret. Jeg brugte også sparsomt Metroen, efter der var en hændelse i København. Jeg husker jeg sad på en restaurant lige under mit kontor på Strøget, som også var lige op ad en kirke. Jeg sad og spise en middag som jeg på ingen måder nød. Jeg ville bare væk fra indre by, fordi jeg var bange. Alligevel prøvede jeg igen og igen at tænke det ikke skulle styre mig liv, og det gør det heller ikke, men det påvirker mig i høj grad.

Da jeg stod der på Dragør marked, tog jeg mig selv i flere gange at finde steder vi kunne gemme os bag, hvis en stor lastbil pludselig bragede igennem. Hvilke karruseller der var mest stabile og hvilken vej vi kunne komme væk. Bemærkede at der var grøft, alt alt alt for små betonklodser og kun én synlig betjent om fredagen på de i alt tre dage. Hvor er det ærgerligt, at det er blevet sådan. For mig hvert fald. Jeg ville ønske det ikke fyldte, men det gør det. Vi bliver jo ikke hjemme, men bare det at jeg står og vurderer forholdene hvis nu, er da en forfærdelig udvikling fra bare da jeg selv var barn. Tilværelsen er bare ikke hvad den var engang, og hvor er jeg ærgerlig over min datter ikke kommer til at vokse op i samme ubekymrede verden, for det bliver nok aldrig det samme igen. Jeg suger derfor det sidste Morten Korch ud af Danmark jeg kan finde, i håb om at give hende den bedste barndom der er mig mulig, i de bedste og mest trygge omgivelser.

I weekenden er der Folkemøde på Bornholm, og det er også med blandede følelser jeg deltager. Putin er før kommet med bemærkniger om hvor godt et mål det ville være, og det tænker andre vel også så. På den ene side er risikoen nok større end andre tider på året der, men til gengæld er sikkerhedsniveauet nok også tårnhøjt. Vi har valgt at bo et andet sted end lige midt i byen hvor det hele sker, ellers ville jeg slet ikke kunne sove. Jeg fik fandme næsten ikke lukket et øje henover nytår i Tel Aviv.

Så hvis I set mig photobombe Lars Løkke eller Inger Støjberg i tide og utide, er det i virkeligheden bare fordi jeg har suget mig fast på en PET agent som en sugemalle der ikke er til at slippe af med.

Hvordan påvirker det jer, er det noget I tænker over og påvirker det i så fald jeres liv? Måske i form af feriemål, aktiviteter eller bevægelse i det offentlige rum. Eller er I bare helt kølige og lever efter at der alligevel dør flere i trafikken end i terroraktioner?

 

Næste indlæg

Dragør marked og loppis, hele weekenden!