Er det i orden at reklamere for sugardating, med ung målgruppe?

Fredagsbobler #10 – Champagne på abonnement

Reklame Champagne for alle

 

Så blev det fredag og det betyder at den står på fredagsbobler, måske ikke så mange, men hvert fald et glas til mig. Jeg er inde i en rigtig dårlig periode med migræne, så jeg drikker kun et enkelt glas i weekenden eller sipper til det, fordi jeg elsker aromaen og stemningen omkring boblerne. I lørdags var vi på restaurant hvor jeg kun drak vand, og det var sgu lidt en stemningsdræber må jeg indrømme. Så om jeg drikker hele glasset eller ej, så bestiller jeg det, for der er nemlig det jeg elsker ved champagne, det får mit humør til at boble og sprudle, bare ved synet og duften.

Jeg har netop åbnet en af de flasker posten kom med den anden dag. Jeg er abonnementtypen og elsker at der løbende kommer overraskelser ind ad døren, især fra mit champagne-abonnement, hvor jeg én gang hver måned modtager en kasse med 2 flasker champagne. Jeg skal ærligt indrømme at jeg overvejer at lave et abonnement til København også, det er så dejligt nemt og ville da være forfærdeligt at komme derover en fredag og være tørlagt. Hmmm… Måske jeg burde få leveret skiftevis i Kolding og København.

Efter jeg er begyndt at lave fredagsbobler og interessere mig mere for champagne, er jeg også begyndt at prøve flere bobler end jeg tidligere har været åben overfor. Jeg må indrømme at jeg nok har været lidt snobbet i den retning, da jeg havde nogle få flasker jeg vidste jeg kunne lide og ikke eksperimenterede så meget med det – det har været en stor fejl! Det har været sjovt hvordan jeg har hældt en dyr flaske i vasken og været overrasket over en ret billig flaske, eller smagt noget fra områder jeg fejlagtigt troede var noget sødt sprøjt. Men klogere kan man heldigvis altid blive, for det kan også være en jungle at skulle købe en flaske uden at vide hvad man skal gå efter, og da det er jo sjældent billigt at købe en flaske champagne har jeg også været tilbageholden med at eksperimentere. Det er naturligvis slut nu, jeg er jo nødt til (for jeres skyld hovedsageligt, husk det) at teste noget forskelligt. Nogen skal jo gøre det, ik.

 

Tilbage til et af mine mere geniale abonnementer, lad mig præsentere…

 

 

Champagnekassen er champagne på abonnement, hvor man kan vælge at modtage en kasse en gang hver eller hver anden måned (jeg har, selvfølgelig, hver måned), med 2 flasker nøje udvalgt af Michael og Dinna, der står bag Champagne for alle, der sammensætter champagnekasserne på abonnement. Jeg elsker dette iværksætter eventyr!

Michael og Dinna er et par der er passioneret omkring champagne, men hver gang Michael åbnede en dejlig flaske og Dinna spurgte til prisen, overskyggede det begejstringen for de dejlige bobler, at det skulle koste så meget. Kort fortalt besluttede de sig for at rejse rundt i Champagneområdet og finde nogle mindre champagnehuse, der laver fantastisk champagne, men hvor alle kan være med på prisen – derfor Champagne for alle. De rejser til Champagne i Frankrig hver anden måned, hvor de finder 12 nye champagnehuse hvert eneste år – et nyt hver måned, som de sammensætter kassen ud fra. De er derfor nøje udvalgte og de kører selv ned og henter dem, direkte hos vinbonden, i de bedste områder og i den bedste kvalitet. På den måde får man også smagt en masse forskelligt, som man måske ikke selv ville have fået fingre i. Det er jo sådan vi tidligere har fået champagne, ved at alliere os med nogen der kørte til Champagne som tog nogle flasker med hjem, som vi ikke selv kunne finde på hylderne. Ikke at de skal være super specielle eller dyre, slet ikke, variationen og priserne gør netop det er muligt at udvide sin champagnehorisont. What’s not to like?

Det har vist sig at være en rigtig god idé at skabe Champagnekassen, for nu er der rift om abonnementet og de, Michael og Dinna, har gjort deres passion og hobby til deres levebrød, hvor de også afholder champagnesmagninger for private og virksomheder. Tænk sig at have skabt det, jeg må sige at jeg er en smule grøn af misundelse, sikke et job at have, og sikke en genial idé. Jeg ville ønske det var min, men det er det ikke, de fortjener dog et kæmpe shoutout herfra.

 

 

Det er altid en overraskelse, hvad kassen indeholder. Et abonnement koster 595 kr. pr. levering, og du kan selv vælge om du ønsker kassen hver eller hver anden måned. Der er absolut  ingen binding og du kan opsige dit medlemskab så let som ingenting, fra den ene dag til den anden. Du modtager Champagnekassen i starten af hver måned og betaler først når den afsendes.

 

 


 

So Dandy, Brut, Cuvée, Blanc de Blancs, Pris: Var med i Champagnekassen, ønsker du som abonnement at købe ekstra flasker, får du dem til eksklusiv medlempris på 250 kr. pr. flaske.

 

Jeg kunne ikke dy mig for at åbne denne So Dandy da den lyder af fest. Jeg er gået forbi det lukkede Dandy (en club, disko dasko eller hvad I kalder det) flere gange i dag da det er tæt på lejligheden, men jeg er nu kommet til Kolding og de to abonnementflasker har været på køl hele dagen. Denne er lige i den spidse ende til mig, men jo mere luft den får, jo blødere føler jeg den bliver, samt boblerne stilner lidt af. Den er tør, syrlig, lys, citrusagtig og som de selv foreslår i beskrivelsen, så er den god til friske rejer og asparges, eller bare fordi det er fredag og da også årsagen til jeg drikker den nu. Den bliver bedre og bedre for hver tår og det er altså ikke bare fordi jeg drikker mere og mere, men ilten gør den godt synes jeg. Denne flaske er en blanc de blanc, som betyder denne slags champagne udelukkende er lavet af  grønne druer, altså ren chardonnay. Det er en champagne af høj kvalitet og noget champagnehusene normalt er stolte af, som jeg også tidligere har beskrevet om champagnetyperne. En frisk fredagsoverraskelse.

 

 

Image Map

Næste indlæg

Er det i orden at reklamere for sugardating, med ung målgruppe?