Nyt familiemedlem på vej…

 

Endelig kan vi udvide familien her i Kolding, Ginger skal have en lillesøster, men hold nu op hvor har det været et projekt, aldrig havde jeg troet det skulle være så svært at finde en kattekilling. Jeg troede det var noget man gav væk. Jeg blev klogere!

Da jeg købte huset i Dragør fulgte vores kat Ginger med, hun er nu 8 år. Jeg havde ellers ikke haft planer om et kæledyr og sagde kun ja tak fordi den var sød, dejlig vamset, langhåret og flot, og fordi de sagde det var en udekat jeg bare skulle stille mad frem til, så passede den egentlig sig selv. Ohhh well, mage til luksusdyr skal man da lede længe efter. Én gang, den første nat, kom den hjem med en fulgleunge den havde smidt på køkkengulvet, for lige at vise os at den godt kunne, eller som en velkomstgave. Siden da har den ikke løbet eller fanget noget som helst, den er meget mere til at slænge sig på ryggen foran pejsen eller i sofaen, og vil helst kæles af Troels som hun hopper op i sengen til, eller Emilie. Hollie Nolia knuselsker den kat, det gør vi allesammen, men den gider hende altså ikke rigtig. Den flygter når hun kommer, fordi hun jo vil kæle og kramme, og det gider Ginger ikke med Hollie. Det har gjort til ondt på hende og på mig at overvære.

 

 

Derfor har vi ad flere omgange talt om en kattekilling, men det er aldrig blevet til noget, men nu hvor vi har masser at tid til sådan en lille uldtot kan falde til her hos os, skal det være. Ginger passer sig selv, den går ind og ud af kattelemmen og når vi ikke er hjemme fodrer vores rengørring eller venner hende, så det har aldrig været noget problem eller den mindste udfordring, at få det til at hænge sammen. En hund derimod, det ville aldrig fungere. Den nye kat kommer også til at bruge kattelem, når den er gammel nok og faldet til, selvom jeg har fundet ud af dybt kriminelt at lade en kat strejfe. Det er nok meget godt at begge vores naboer har katte, der ofte kommer over og siger hej så.

I kan tro jeg passer på med hvad jeg siger og viser på story, når det drejer sig om katte. Hvis I synes morpolitiet kan være vilde, så har I ingen i.n.g.e.n. idé om kattemafiaen! Jeg har været dage om at turde udgive det her, men skriver det fordi alle jeg har talt med, har set fuldstændig måbende på mig når jeg har fortalt hvordan de sidste måneder på kattejagt har været. De har nærmest ikke troet mig, så der må jo være mange der ikke ved det foregår sådan – here it goes…

Jeg kommer fra landet og er vant til der var mange killinger, faktisk at der var for mange, derfor var det noget af en øjenåbner for mig, at en kattekilling koster mellem 4-10.000 kr. og fanden galemig ikke må komme ud og skal være garanteret specialkost. Det står der nemlig oftest i kontrakterne (du læste rigtigt, der findes købskontrakter) at de kun sælges hvis der er indhegnet kattegård. Tænk sig, det vidste jeg ikke, jeg troede man anså det som værende synd at en kat ikke kom ud, derfor har jeg kun haft kat når jeg boede i hus (har haft kat tidligere). Hvilken osteklokke har jeg dog levet i? Det har været det vildeste projekt at finde en kat pga. efterspørgslen, jeg er sågar skrevet op til en der måske bliver født i rette køn og farve. Jo jo, jeg er jo endt med at være total med på den galej her, jeg har fået så mange gode ting at vide og der er så mange søde kattedamer der har tippet mig om alt muligt, jeg er helt flov over jeg ikke vidste. Dertil bruger jeg hvert fald mindst en time om dagen på at kigge på søde killinger på IG, den halve sammen med Hollie Nolia når hun skal sove, den næste halve når Troels er faldet i søvn.

Min drøm var en lysegrå British Longhar, altså det hedder naturligvis ikke “lysegrå” på kattesprog. Det hedder blå, lilla, sølv, chinchilla osv. Eller en hvid. Det var lidt skuffende for 7 årig, da jeg i noget tid havde talt om en lilla killing. Den er jo ikke lilla, lilla, for pokker! Men det har simpelthen været for svært at skaffe i den race, køn og farve, og så vi er åbenbart ikke en god nok familie at havne hos, mente flere. Ja jeg venter da nærmest bare på Dyreværnet kommer og henter Ginger. Når man tænker på vi både kan finde på at lukke katten ud og ikke umiddelbart ønsker at skrive under på hvilken kost vi har tænkt os at fodre den med resten af dens dage, så er det sgu lidt svært at blive godkendt. Jeg er jo fuldstændig ligeglad med hvilken stamtavle den kat har (shitstorm coming up!), om det så var en staldkat, men det har jeg fundet ud af er et fy ord. Jeg har mødt mere snobberi under min søgning efter kat, end jeg har i min tid som hestepige eller på en yacht i Monaco. Én person har i de måneder jeg har søgt, været venlig at sende mig videre til en anden, da hun ikke selv havde flere killinger. Andre, og det er faktisk ikke så få endda, andre har været “eeeeej jeg tror ikke der findes andre kvalitetskatte i Danmark, så skal du til udlandet”. Til udlandet??! Jeg bor i Jylland, her plejer at vrimle med katte. Jeg ved sgu ikke hvor de gør af dem nu om dage. Men hallelujah, vi er gode nok til hende her…

 

 

Det bliver derfor ikke en British Longhair, for lige pludselig dukkede der en lille bitte fin killing op, helt pjusket og dejlig, en klassisk perser der er klar til at bo hos os fra Mors dag, vi henter hende hjem om 10 dage. Hun er heller ikke grå, hun er det der hedder gylden tabby. Faktisk den farve jeg ønskede mig mindst, men da Hollie Nolia sad med den i armene, var der bare ingen tvivl. Vi kørte for nyligt til sjælland og hilste på den, Hollie sad på bagsædet og sagde “nu kommer jeg misser, nu kommer jeg over til dig”, hun har aldrig set en kattekilling i virkeligheden før, det havde jeg ikke tænkt over, så det var ret overvældende for hende. Denne er den mindste i et kuld på tre, så nuttet og puttesyg. Jeg kan helt ærligt ikke se forskel på en British Longhair og en klassisk Perser (undskyld hvis jeg fornærmer nogen), jeg synes de begge er enormt skønne. Jeg er blevet advaret om pelsen, men vi har to piger der glæder sig til at ordne den, Emilie har børstet hunden hos sin mor så meget at den måtte have dækken på, så jeg tænker vi nok skal komme igennem det. Mindre tid til iPad, det er helt genialt!

 

Er hun ikke sød?

Tips til at sammenføre hende med Ginger og andre gode ting til sådan et bette pus, modtages med kyshånd.

 

Jeg kan slet ikke beskrive hvor dejligt det var at overvære det her, at hun ikke blev afvist, men den bare puttede sig ind til hende. Åhhh hvor jeg håber den vil sove hos hende, for hun har været så misundelig over Ginger nogle gange hopper op i Emilies seng.

 

Den er lidt lysere end på billedet her.

 

Mor, kan vi ikke nok få hende her? ♥