4 ugers kost og træning, sammen med mig...

Opskrifter til indkøbsliste

 

Her får I opskrifterne fra bogen, og kan du ikke få fat i det hele, må der jo improviseres eller findes andre løsninger. Jeg skal også selv handle i dag, og noget af det kan børnene jo være med på, så man ikke skal lave flere retter med måske bare tilføre noget ekstra til dem, det tror jeg bliver lettest for os. Bemærk også at der ikke længere kan handles på Maschavangshop.dk og jeg tager ikke selv olieshots længere. Ikke fordi det ikke er godt, det er det, men jeg kunne ikke klare smagen længere.

Jeg/vi trænger virkelig til sådan en omgang her, og det er for alle (du skal ikke sende børnene på skrump, men de har godt af at røre sig), så tag endelig mænd og børn med, for det handler om at holde sig i gang og holde sig… Ja, og sundere end vi selv har været de sidste 10 dage i lockdown. Hver dag poster jeg her på bloggen både kostplan og træningprogram kl. 6 om morgenen, så man ved hvad dagen står på (automatisk, jeg står sgu ikke så tidlig op i lockdown!). Da vi fra mandag har alle tre børn hjemme, ved jeg ikke selv hvornår på dagen vi træner endnu. Vi er ved at planlægge et program for ugen – wish us luck – og så må vi se hvordan det går. Jeg forestiller mig også jeg kommer til at lave en del på IG og story, måske noget live med træning og madlavning, måske sammen med hele familien. Det er ambitionen lige nu.

 

For du lige kan se hvordan en dag ser ud, får du her den der også kommer i indlægget i morgen…

 

 

Her under er opskrifterne du skal handle ind efter, og du justerer selv ind hvad der passer til børn, allergener osv. Husk at købe alternativer, hvis der er noget der ikke duer for dig. Det er også en idé at købe ting på frost, så du ikke skal handle så ofte. Feks. har jeg i fryseren både spinat og broccoli (købt på frost), som jeg laver smoothies på, hvor jeg ellers ville bruge friske råvarer. Det er lige så godt på frost til den slags, men naturligvis ikke i en frisk salat. Vi er bare nødt til at tænke lidt anderledes lige nu. Jeg skal nok i hvert indlæg indsætte opskrifterne til den pågældne dag, så det er let og samlet. Har du vegetariske eller vegansk opskrifter der kan gøre det ud for noget her, så er jeg sikker på der er nogen der vil elske opskriften i kommentarfeltet, så kan jeg altid dele den sammen med dagens plan. Jeg er selv mindre begejstret for kød nu, end da vi lavede bogen, så jeg synes kun det vil være spændende at prøve noget andet, men dette er hvert fald et udgangspunkt mange vil kunne bruge. Det handler om at hjælpe hinanden bedst muligt, og gøre det sammen, så godt vi nu kan. Anne Bech har også lovet at vi kan lave spørgerunder med hende, evt. noget live, da hun jo har en anden baggrund end jeg, og derfor er mere kompetent, hvis der kommer for avancerede spørgsmål.

 

Hvis der er noget jeg bør gøre anderledes eller ikke har tænkt på, så kom endelig med gode idéer. Tak, og FEDT du vil være med… Skriv til din veninde, ven, kollega eller andre, så kan I have det sammen, når I ikke kan ses lige nu. Måske vi skal finde et # der kan bruges? Da vi udgav bogen brugte vi #komigangmedmaschavang og #lækkergåsmedstrammås… Måske noget andet er bedre nu? Du kan evt. tjekke tagget ud, og se om der er inspiration du kan bruge.

 

Image Map

Næste indlæg

4 ugers kost og træning, sammen med mig...