Dilemma: Er det for meget, eller ikke nok?

Dubai dag #1

 

Reklame Visit Dubai

Nu får I altså denne tur ad flere omgange, jeg kan næsten ikke forstå hvordan vi kunne nå meget på tre dage, men det gjorde vi. Jeg tror – jeg ved – vi ikke havde nået alt det på egen hånd, og det vil jeg nærmest heller ikke anbefale, der skal også være tid til at slappe af, og det nåede vi da også. Turen er et samarbejde med Visit Dubai, derfor har de arrangeret hele turen for os. For at nå hele det stramme program, havde vi en chauffør der kørte os rundt, jeg er derfor ikke inde i den offentlige transport, selvom det var det jeg benyttede mig af da jeg første gang besøgte Dubai, i 2012. Meget er sket siden!

Det har virkelig gjort meget for stedet og tolerancen, at det er blevet en så populær destination for turister, sammenlignet med da jeg var der for 8 år siden. Dengang var jeg f.eks. tildækket i Dubai Mail, og det er der bestemt ingen der er i dag, nogen steder, det er helt som herhjemme. Selvfølgelig alt efter hvordan man er som individ. Jeg havde pakket helt forkert garderobe!

Vi boede på Nikki Beach Hotel og Spa Resort, som er super lækkert og en meget festlig Beach Club, hvis man er til den slags. Det er vi jo, men der var simpelthen ikke tid til rosé party i pinke flamingo baderinge, det var særligt én af os ærgerlige over. Men jeg fik testet spaen med en vidunderlig massage, vi fik dyppet os i poolen og spist lækker mad deres forskellige restauranter. Hotellet ligger nærmest alene ude på en af de skabte øer, men kun 10-15 min fra Dubai Mall. Uanset hvor man bor, skal man køre lidt rundt for at se de forskellige ting, da de naturligvis ikke er på samme sted. Jeg har lidt svært ved at anbefale et bestemt område, jeg tror man skal vælge hvilket hotel man er til og hvad man gerne vil opleve, for det er ikke sådan man lige slentrer en tur og kommer forbi en masse, det er mere som i LA (hvis man har været der), hvor man skal køre rundt til tingene. Er det en familieferie, så farer man nok heller ikke rundt som vi gjorde, så slapper man ved poolen og benytter hvad der er af vandland osv., forestiller jeg mig. Jeg gad enormt godt en uge på Atlantis med alle børnene, men på denne tur var Nikki Beach perfekt til os to alene. Lige os.

 

 

 

Dubai Mall er AMAZING! Det er en oplevelse i sig selv at besøge det, uden overhovedet at købe noget. Det gjorde vi dog, Troels fik et par nye sko fra Poul Smith, som han har ønsket sig i de to år jeg har kendt ham, de havde ét par tilbage som utroligt nok var hans størrelse, og de var sågar sat ned til halv pris. Jeg købte… Og hold nu fast, for det kommer I aldrig til at høre igen, bare en kasket. Okay, bare og bare, den er fra Gucci, men det billigste jeg kunne finde i butikken, og solen skinnede jo for pokker ved poolen. Jeg vil kalde det et praktisk køb, i blå/grøn velour med lyserødt foer, bevares, men den var ikke sat ned, nærmere op. Hvad end du er til, så har de vitterligt ALT! Ikke kun high fashion, men også alt det mere “almindelige”. Vi havde kun 2 timer derinde, jeg kunne have brugt 2 døgn. Der er rigtig meget at se, og det er meget børnevenligt.

 

 

Første eftermiddag/aften gik med at besøge Old Town, hvor vi fik en grundig guidet tour, med hele historien om hvordan Dubai er opstået. Det var meget lærerigt, jeg kendte slet ikke til historien om hvordan alle Emiraterne var blevet slået sammen, og det er også lidt voldsomt at gøre dette til en historietime, men jeg er glad for vi fik det med når nu vi var der. Hvis man er til marked og shopping af alt muligt gøgl, så er det klart stedet at tage hen. Mange mænd vil nok helst være fri, jeg havde slæbt med hjem, hvis ikke Troels havde været med.

 

 

Image Map

8 kommentarer

  • Malene

    Det er så træls når prisen bliver sat op😂😂😂😂😂😂Hahahahaha🤣🤣

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisabeth

    Tænker at der skulle have været en masse billeder vi skulle se, men der var bare blanke pletter i stedet 😞

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maschavang

      Hvad? Det var da underligt, jeg ser masser af billeder. Måske du trænger til at opdatere din computer, det kan nogle gave være årsag. 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Hvis I tager børnene med så vil jeg hellere anbefale at bo ved The Walk og så kører til Atlantis og gå i badeland -.der er så mange mennesker og turister at det slet ikke er hyggeligt at bo der, men skønt med børnene at bruge alle facilitererne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fantastisk læsning og billeder😍Dubai er 👌 Vi har boet på Atlantis flere gange og kan klart anbefale det. Uanset om man rejser uden børn som os eller med. Hvis I på er tidspunkt skal dernede så vælg er Club room. Det er fedt med Pol/city view ud over Dubai, samt gir det adgang til Lounge, Happy Hour og en masse fede ekstra features🥂😀🤩

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Kun 2 timer til indkøb, det er vel nærmest det man kalder tortur. ha ha

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikker nogle smukke billeder, hvor er det dejligt at se. Vi glæder os til at læse mere fra jeres rejse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Det ville nok være dårlig reklame hvis de kastede sten efter deres velhavende turister.
    Så længe de har gucci butikker er det vel ligemeget hvordan de behandler kvinder ik?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dilemma: Er det for meget, eller ikke nok?