Det er lidt pinligt, men altså…

Jeg ved sjældent hvad min uge bringer, der kan hurtigt dukke noget uventet op, som da jeg forleden var i Sverige, for at være med i et af de nye programmer til det danske Top Gear. Jeg er tidligere blevet spurgt af BBC om jeg ville køre en tur på bane med The Stig, men jeg kunne desværre ikke dengang, så da jeg havde mulighed for at deltage her, var jeg så klar! Jeg har efterhånden været med i en del bilprogrammer i løbet af årene, sådan lige hvad jeg kan huske er det blevet til ret mange sæsoner af Djævleræs, Gumball og 5 Gear, muligvis flere. Der er bare et eller andet med mig og biler, eller noget der siger WROOOOM… Og mænd i sparkedrager.

Jeg/vi kørte denne BMW M5 til Gumball, og når vores hold blev interviewet omkring bilen, så var det altid mig der forklarede dens opbygning, motor og specifikationer – drengene (Pelle Hvenegaard og Karsten Gren) anede det ikke. De havde også svært ved at køre med 7 gear. Tøsedrenge 😉

Men jeg er altså heller ikke helt tabt bag en vogn når det kommer til hestekræfter, for jeg kan godt lide dem, må jeg indrømme. Jeg går op i hvilken bil jeg kører i, hvor mange hestekræfter den har, køreegenskaber, udstyr, fælge osv. og hvis der er noget jeg fandme ikke gider, så er det at have en “konebil”, en mindre bil end end herren i huset. Det er der jo mange der har fordi de er helt ligeglade med hvad de kører i, men nu er jeg altså typen (og det er lidt pinligt at indrømme) der ruller vinduet ned, sætter den i sport, og lige lytter til den brummer. Uden nogen ser det naturligvis. Jeg har det bedst med 200-400 hk, og nej, det er ikke fordi de nødvendigvis skal bruges eller fyres af, eller jeg går ind for gaderæs og selv kører for hurtigt. Jeg kan bare godt lide det. Jeg kan også lide store muskler på mænd, men jeg er ikke tilhænger af vold. Det er bare lækkert og fedt. Og så er jeg bare ikke god til at være under mænd, i lige den sammenhæng. Jeg kan godt lide pondus. Jeg synes også det er sindsygt maskulint og sexet med en lækker bil, til en lækker mand. Ikke en Brian-bil, slet ikke, men ligesom en mand kan klæde sig pænt og have et fedt ur, så er det møg sexet at bilen ikke er en lille potte – synes jeg. Lets be honest, jeg har et barn med en racerkører.

Hvor jeg har det fra aner jeg ikke, mine forældre har aldrig gået op i den slags, og jeg husker tydeligt jeg hadede at køre på ferie i vores Toyota Corolla, ned gennem Tyskland hvor vi blev overhalet af den ene BMW efter den anden. Århhh jeg syntes det var irriterende vi ikke havde en fed bil. Da jeg selv købte min første bil, havde jeg sparet op til den. Jeg har altid lært, at vi ikke køber noget vi ikke kan betale, så jeg blev 30 år, før jeg kunne købe min første bil kontant. Det blev derfor ikke til en BMW, men en Peugeot 206 cc, altså en cabriolet. Jeg ville gerne have haft en lidt sejere en, og det var vigtigt at der var et eller andet lidt cool ved den, og ikke bare en lille bil som de fleste piger jeg kendte kørte rundt i. Min første bil skulle sgu være en cabriolet, og dette var den smarteste jeg havde råd til. Det var også en god bil, den blev sænket og så fik jeg presset et par store fælge på med lavprofildæk og fik den med tiden folieret hvid. Jeg skal ikke udelukke, at den måske også blev tunet lidt.

Når jeg læser det her, føler jeg mig som den vildeste Amagertøs (rolig, jeg har selv boet på Amager i mange år, derfor jeg ved hvordan bilerne ser ud der), men jeg er altså ikke til biler der ligner et cirkus med lys nedenunder eller sorte ruder og bling bling. Den skal være underspillet og elegant, hvis vi taler drømmebil. Men jeg kan også lide andre biler, store biler som man stiger op i og har et godt overblik, jeg er vild med SUV’er og jeg synes også det er sjovt at køre i små biler der kan dreje rundt om sig selv, og let kan parkeres inde i storbyen – det afhænger jo af behovet. Jeg tror faktisk jeg ville være god til at teste biler, fordi jeg kan lide dem mere end bare “nøøøøj en fin farve, og sikke et stort bagsæde, tihi”. Det må være min plan B her i livet.

I folkeskolen var jeg meget forblændet af motorcykler, og husker jeg lånte en bog om motorer og læste om indsprøjtning, tinding og turbo, og havde simpelthen også en knallert. En Yamaha Sting (don’t even Google that!), jo jo, jeg kommer jo fra landet, haha!

Lina Rafn optog program samme dag som jeg, her er lidt backstagebilleder…