1. Søndag i adventskalenderen

Bedste restaurantoplevelse i New York

 

Jeg ville jo ha’ delt alt det her fra vores tur undervejs, men jeg var simpelthen for uoplagt og har været syg i snart 4 uger. Lad mig sige det sådan, at når jeg på vores shoppedag hvor vi skulle alle butikker igennem, ud at spise og på natklub med nogle danskere, vælger at ligge i sengen lørdag aften, så er jeg syg. Altså, når alle mærker som Louboutin, Gucci osv. er sat ned med 50%, og jeg ikke orker at kigge på det, så er jeg rigtig syg! Derfor har jeg slet ikke fået delt alt det jeg havde planer om, men det kommer, for jeg synes der er gode tips imellem, som det her bla.

Af alle de spisesteder vi var, i New York, var det uden sammenligning besøget på Buddakan der tog prisen. Dét er hvad mine forventninger om at spise ude var, og de blev indløst. Det er jo restauranten hvor Big og Carrie holdt deres forlovelsesfest, og som SATC fan, så er den et must. Aftenen hvor Miranda går ind på restauranten igen, efter at have talt med Steve der dukkede op udenfor, og hun går ind og siger de fatale ord til Big… Det er dét sted.

 

 

Stemningen, belysningen og maden var helt i top og der var masser af mennesker en alm. hverdagsaften, der skal derfor bestilles bord i god tid – men det er et must, efter min mening. Vi startede med en drink i baren, og fik derefter et bord. Da vi bookede online var min note, at jeg gerne ville sidde så jeg kunne se rummet hvor Carrie og co. spiste (det er så smukt), da der er flere rum, hvor nogle ville være lidt ærgerlige at sidde gemt i. Vi endte dog med at skifte vores ret gode bord med et andet, da der simpelthen var for koldt. Det nærmest blæste på os, og vi fandt ud af at uanset hvor vi sad, var det bare koldt. Nogle sad med jakker på fordi de frøs, så tager du/I derind, så tag lange ærmer på og lunt tøj. Det var ikke bare os.

Maden var virkelig god og til en overraskende god pris, af hvad jeg havde troet. Det kan jo godt løbe op på sådan en tur, alt efter hvad man er til, men jeg synes det var ganske fornuftigt og det hele værd.

 

 

Her er baren, men jeg ventede med at tage et billede til alle havde sat sig, men den var fyldt og der var god stemning.

 

 

Image Map

Næste indlæg

1. Søndag i adventskalenderen