Hvad mere kan man ønske sig?

Hotteste rooftop bar i New York!

 

Når man er i New York er det et must at tage ud og se den vilde skyline fra en lækker rooftopbar, og denne her er pt byens hotteste af slagsen. Den første dag vi var i byen, vi var faktisk lige gået ud ad hotellet og gik forbi en café, hvor Troels får øje på en han kender som vi lige siger hej til. Han tippede os om stedet her, og efter vi en aften havde spist på Buddakan tog vi en taxa herhen. Vi anede ikke hvad vi skulle forvente, det er ofte sådan noget lidt “hemmeligt” noget, hvor man skal kende til stederne og man skal finde en lidt snørklet indgang, men det gør det også meget spændende.

The Fleur Room hedder den hotteste og imponerende rooftoplounge på 35. etage på toppen af Moxy hotel. Det er byens højest beliggende natklub hvor a-liste skuespillere og modeller fester om lørdagen i Chelseas flower district, med udsigt over Manhattens skylinen. Det er stedet! Vi skal slet ikke ind på at lige lørdag aften, hvor vi ellers have en aftale om at tage ud og feste med nogle danskere, blev jeg syg og måtte blive i sengen. Ja, jeg græd, imens vi så Sex and the city og indtog nyindkøbte drugs fra CVS.

Stedet her var fuldstændig vanvittigt, den store art deco disco ball er importeret fra en populær 80’er natklub, Vertigo, i LA og det er uden tvivl den der sætter hele stemningen i baren. Det hele er bare WOW! Der var lækre drinks, popcorn med trøffel og amerikanere der typisk er enormt imødekomne, og så asiatiske turister der tager billeder. De er alle vegne, og de tager mange, mange billeder, jeg blegner ved siden af dem. Prisniveauet er fornuftigt og man kan sagtens tage op og nyde udsigten for en enkel drink, eller flere. Vi tog hjem da det lukkede kl. 00 mandag aften, så rendte desværre ikke lige ind i Mick Jagger eller Idris Elba den aften, men skal du en tur til NY, så SKAL du tage forbi.

 

 

Indgangen som også hører sammen med et hotel og flere spisesteder, som man kommer forbi på vejen op. Det hele er virkelig et besøg værd, super cool stemning!

 

 

 

Image Map

Næste indlæg

Hvad mere kan man ønske sig?