Svar på: Skal vi have et fælles barn?

 

Den anden dag lavede jeg en spørgerunde på min IG story, hvor man kunne spørge mig om alt, og det må man sige I gjorde. Jeg har valgt at svare på spørgsmålene herinde løbende, i stedet for på story, fordi jeg gerne vil gøre det skriftligt, men må på pinligste vis indrømme at jeg har fået en arbejds-/smartphoneskade. Jeg har simpelthen så ondt i mit højre håndled, af at bruge telefonen i stedet for computer, at jeg er nødt til at lade den få en pause og erstatte den noget mere med et ordenligt tastatur – desværre!

Nå, men here it goes…

 

Vil du gerne have flere børn? / Skal Troels og dig have børn sammen?

Jeg har været meget i tvivl om jeg ønskede flere børn, og kan i perioder stadig være det, der er så mange overvejelser bag. I tidligere forhold har det været et issue, fordi jeg har været afvisende overfor det, da jeg ikke ville kunne klare at stå alene med så stor en udfordring igen – i værste tilfælde. Det behøver jo ikke udelukkende at være fordi man ikke kan få det til at fungere sammen, det kan jo også være i tilfælde af, at faderen har et så risikofyldt arbejde, at han måske ikke kommer hjem igen. Man kan også blive kørt over på gaden, I know, men der vil være en risiko for at stå alene igen, og det skræmmer mig mere end noget andet. Jeg tror ikke jeg tør.

Andre gange gad jeg virkelig godt prøve, hvordan det også kan være, at få et barn og skabe en familie sammen hvor man var fælles om det hele. Troels ønsker ikke flere børn, men jeg kender ham også godt nok til, at hvis jeg virkelig ønskede det, ville han ikke nægte. Hvis jeg virkelig, virkelig ønskede endnu et barn, så ville jeg nok heller ikke blive i et forhold hvor det ikke var muligt. Med andre ord, så havde jeg ikke været i dette forhold, hvis der var helt lukket for muligheden. Men jeg må også erkende, at jeg nyder det liv vi har nu, store børn giver større friheder, og jeg har altid elsket at opleve og nyder at lave voksenting, sideløbende med familielivet. Det er også lettere at lave noget sammen som det er med børnene nu, end hvis der var en lille at tage hensyn til. Jeg synes bare ikke det fedeste i verden er at skændes over strømper og underbukser der sidder forkert, mad der ikke smager, barnegråd, søvnløse nætter, at være et serviceorgan og selve det at være gravid og skulle føde, skifte ble og amme. Det er der mange der elsker, jeg er bare en af dem der frygter det. Måske hvis jeg havde haft en at dele det med i første omgang, havde mit udgangspunkt været anderledes. Og ja, så får man så meget kærlighed retur der opvejer det, og jeg elsker jo også min datter højere end livet selv, men mange jeg taler med der har fået en efternøler, sætter sgu en skræk i livet på mig. Tør jeg risikere at det bliver for hårdt og belaster det gode liv vi har sammen nu, hvor alt er lige som det skal være? Er det ikke altid der det går galt, når man prøver at ændre på noget der fungerer så godt? Jeg er 90% sikker på vi ikke skal have et barn sammen, og skulle det ikke være med Troels, så er tiden nok alligevel ved at rende fra mig, hvilket også er en skræmmende tanke, der nogen gange får mig til at tænke, arhhhh skal vi lige nå at få bare én sammen.

Men, men, i klimatider som disse hvor flyrejser, biler og kød i hverdagen ikke er velanset, så kunne jeg også vælge at prioritere anderledes, for et barn er et tilvalg i livet, ligesom alt andet. Jeg har feks. altid været utrolig glad for at rejse, og i mange år var det for mig et større ønske end at skabe en familie med børn. Nu har jeg kun forøget jordens bestanddel med ét barn, hvor mange andre har fået flere. Jeg har regnet sådan lidt gennemsnitligt på det, og ved ikke at få et barn mere, svarer det til jeg lader bilen stå i lidt mere end 24 år eller undlader flyveture i 36 år. Så hvis jeg vælger at droppe barn nr. 2, 3 og 4, så synes jeg faktisk der er lidt elastik til at jeg kan tillade mig at rejse lidt ekstra, uden man peger fingre af mig. Hvis man ser sådan på det. Jeg skal til Afrika i januar og skiferie i februar, så der er hvert fald ikke nogen på vej lige nu.

 

Har Troels og Hollies far et godt forhold?

Ja, det har de bestemt. Især når Nicolas stikker Troels nøglerne til en fed bil han kan drøne lidt rundt i, i mens han leger med Hollie Nolia på værelset. Nicolas kommer ofte forbi og er her, får kaffe eller lige hjælper med at flytte et møbel eller noget, og så kan de snakke lidt F1 og F16. Vi har det godt sammen allesammen, og jeg har også et godt forhold til de andre børns mor og Nicolas’ kæreste.