Min morgenrutine, som skal ændres...

Nyt eventyr: Medejer af Restart Juice

 

Jeg har drukket meget lækkert slowjuice gennem årene, af mange forskellige årsager. For år tilbage gjorde jeg det ofte når jeg “skulle noget”, det kunne være et photoshoot eller en kjole der skulle sidde perfekt på den røde løber. Så tog jeg 3 dage på juice detox, og efterfølgende var min krop var ikke længere oppustet, og jeg følte et større velbehag. De seneste år har det mere været for at tilføre min krop frugt og grøntsager som jeg har været for dårlig til at indtage på anden måde, og så vil jeg hellere drikke friskpressede slowjuicer, end saft, sodavand og papjuice da indholdet jo er noget helt, helt andet. Det koster noget mere, men det ser jeg som en investering i min sundhed.

Da jeg flyttede til Kolding opdagede jeg en lokal juicebiks, Restart Juice, som laver de lækreste juicer. Ikke bare grønne juicer der smager af græsplæne, men juicer i lækre smagsvarianter og farver der gjorde det meget lettere for mig at drikke dem dagligt. Jeg lever altså ikke bare af juice, og det er ikke juicekur/detox  hver uge, men jeg har siden jeg flyttede herover tilført Restart Juice’s juicer til min hverdag – simpelthen for at få det frugt og grønt jeg har brug for, på en let og lækker måde. Jeg har prøvet at købe dyre maskiner og ingredienser, og bruge evigheder på at handle, presse og rydde op igen, men det har aldrig kunne betale sig.

Det går jo sådan lidt op og ned i perioder med det, men noget jeg har holdt trofast fast i, har været mine juicer fra Restart Juice. Jeg har sågar fået Pia Thau, der er grundlægger af Restart Juice, til at presse specielle juicer på bestilling, fordi jeg mente der var ingredienser jeg havde særligt brug for i perioder. På den måde blev jeg hurtigt glad for både Pia, hendes viden og energi, og hendes fantastiske juicer. Det blev også en mission for mig at få alle disse lækre ingredienser i de mennesker jeg elsker, hvad enten det har været på morgenbordet, til madpakken, i bilen på arbejdet, som eftermiddags treat eller sågar i en mimosa. Det er blevet et lille sundhedsprojekt, og jeg elsker det!

 

*Billedet er fra marts hvor jeg fik Pia til at blande mine egne juicer, varianter der ikke har været i salg, men til mig privat.

 

Det hænger nok også sammen med, at jeg blev enormt forskrækket over sygdomme i min familie og omgangskreds, og jeg havde behov for at gøre noget. Jeg har sågar fået testet mine gener af en ekspert til en kommende Temalørdag på DR, hvor også lægen Charlotte Bøving forklarede mig hvad jeg jo allerede vidste – at livsstil betyder så utrolig meget! Jeg havde brug for at leve sundere end jeg gjorde, og jeg havde brug for at vide jeg selv gjorde hvad jeg kunne, for at leve sundere end jeg gjorde. Ny træner, nye rutiner og ny livsstil, tjek!

Da jeg flyttede til Kolding og blev 40 år, var det var lidt en ny start, og pludselig var det som om det hele faldt på plads. RESTART JUICE. Der var bare noget der kaldte på mig og det har det gjort siden første gang jeg smagte juicerne, mødte Pia og så at der i logoet var nøjagtig samme lille hjerte som der er i min selvbrunerserie. ja ja, det stikker nok lidt af nu, men jeg kunne bare mærke at der var så mange ting der trak i mig på det personlige plan, jeg måtte bare være en del af det her. Med andre ord…

 

Jeg er gået ind i Restart Juice med 50%, sammen med dygtige Pia Thau, som har grundlagt det. Det er af ren passion jeg er gået ind i denne her virksomhed, men det bliver også spændende at være en del af det lokale erhvervsliv i Kolding, som har taget så godt imod mig. 

 

Du finder Restart Juice her

 

 

 

 


 

Lidt om Pia som nu er min partner i Restart Juice:

Pia er uddannet Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Human Ernæring i 2011. Hun har tidligere arbejdet som kostvejleder og madskribent for Lene Hansson. Siden 2013, har hun stået side om side med Louise Svalastog Spellerberg og Mikkel Kessler, hvor hun har udviklet et fantastisk kostunivers til livsstilskonceptet Fit Nu. Fra 2014-2017 løftede hun discountkæden KIWI´s sundhedsprofil ved at udvikle sunde og næringsrige opskrifter, madvideoer samt artikler – målet var at gøre Danmarks befolkning sundere, uden en løftet pegefinger. Under hendes samarbejde med KIWI deltog hun også i en række TV programmer med TV2, bl.a. under TV2 på Tour. I dag har hun Restart Juice og arbejder aktivt som kostvejleder, underviser, foredragsholder, blogger, forfatter, madskribent og opskriftsudvikler.

 

 


 

 

 

Image Map

Næste indlæg

Min morgenrutine, som skal ændres...