Er jeg faldet til i Kolding? Weekend i København, plus det løse…

 

Det her, en weekend i København, gør mig så glad. Da jeg lavede en spørgerunde på IG, var et af spørgsmålene der gik igen, om jeg er faldet godt til i Kolding. Tak for interessen.

Hollie Nolia er faldet rigtig godt til, og jeg er for det meste også glad for at bo her, men, for der er jo altid et men. Jeg må indrømme at jeg har perioder hvor det er enormt svært, at være så langt fra meget af det jeg holder så meget af i hverdagen, men det kan jo ikke nytte noget, for nu er det jo sådan det er. Derfor betyder de her weekender virkelig også alverden, fordi der er så mange mennesker jeg ikke ser så ofte længere. Der ér bare langt mellem Kolding og København, og selvom jeg tager toget, så er jeg afhængig af at det sidste går hjem kl. 21:00… Så forsvinder min klimavenlighed altså som dug for solen, når det er hvad den offentlige trafik kan tilbyde.

Og hey, jeg har lige fået mig en ny PA her i Kolding. Det tog også kun 1 år at finde. Og i morgen er jeg på plakaten sammen med Frank Hvam, til et arrangement for Business Kolding, hvor den står på talkshow overfor 1000 koldingensere, hedder de (vi?) ikke det? Så det er da heller ikke fordi der ikke sker noget her, og jeg har sandelig også Restart Juice at se til.

Endnu en af de gode ting ved at have samme børne-/voksenweekender er, at det ofte passer med vi kan tage Hollie med over fredag, og med hjem søndag, selvom det er to timer i bil med pisse sur 7 årig, der meget hellere vil tage toget. Onde, onde mor. Da vi flyttede herover fik jeg af fremmede folk smidt i hovedet hvor modbydelig jeg var, fordi jeg påtænkte at byde vores barn togture mellem os forældre (i ledsaget børnevogn naturligvis). Det var helt utænkeligt, at jeg kendte mit selvstændige barn godt nok, til at vide hvor stort et eventyr det ville være for hende for – but guess what! Den tur er et af de store højdepunkter.

 

Reklame/rabat

Fredag var sådan en dag, og da vi havde sat Hollie Nolia af hos far og tjekket ind på Clarion, stod den på champagne og sushi. Det gør den hver fredag hos os, og er den eneste hverdag jeg drikker alkohol. Vi er ved at være igennem sushistederne i Kolding, og har savnet det ypperste af det ypperste indenfor den slags lækkerier. Karma Sushi. To steder der ville få så meget ud af at filme mig spise deres mad, er Karma sushi og Jensens Bøfhus (når jeg får deres trøffelburger). Det er ren foodporn. Godt nok to meget forskellige steder, men jeg er ikke madsnob, jeg elsker bare mad der smager mig.

 

 

Vi tog på Karma Sushi i Nyhavn, hvor vi ikke har været før, men bare turen ned gennem stemningsfyldte Nyhavn fik det til at boble i maven. Vi mødtes med vores gode venner Tonny og Henrik, som altid er en fornøjelse at være i selskab med. Et sjovt funfact er, at jeg mødte Tonny i de gode gamle NASA dage, hvor jeg var fast inventar i det københavnske natteliv, og ofte havde en sladderjournalist i røven for at skrive om mine udskejelser. Dem var der mange af, og Tonny var journalist. Det betød vi rendte ret meget ind i hinanden, og endte med at blive gode venner. På den måde fik han lettest den historie han var sendt i byen efter, og jeg vidste at han ikke skrev noget helt forfærdeligt. Win win. Der er sket meget siden dengang, og Tonny laver noget helt andet i dag, men vi griner stadig som i de gode gamle, og vilde, dage.

 

 

Det bliver altså ikke bedre end det her. Så meget lækkert mad, kaviar, sashimi med trøffel, hummer, virkelig god sushi, og sidst men ikke mindst en bøfmenu bestående af japansk bøf i sprød rissenbei. Det kan være vi skal skære det ned til sushi på Karma hver 2. fredag, og så øllebrød de andre fredage. Det er det værd. De har desuden et udsøgt udvalg af drinks, som frister hver gang.

 

 

De nye Metrostationer er så flotte! Tror da pokker offentlig transport koster så meget. Det kan bedre betale sig at tage bilen rundt i byen, selv med købehavnertakster på parkering. Det må være enormt dyrt at være turist i Danmark. Et smut fra Lufthavnen til Kongens Nytorv og retur, for os begge, blev alligevel næsten halvanden hundrede. Før i tiden fløj jeg mellem København og Aalborg hele tiden, fordi det var billigere end toget. Det er det stadig, med de billetter jeg køber, men nu skal jeg jo til Kolding og ikke Aalborg. Alligevel ret vildt. Hej, hej klima…

 

 

Lørdag stod den på Knæk Cancer, som jeg altid sætter en ære i at være en del af. For hvert år der går, giver det mere og mere mening. Sidste år sad jeg der for min mor og far og havde Troels far i tankerne, der lige var gået bort. I år er det min mormor vi har mistet, og Anne Bech der er ramt. Jeg frygter ærlig talt hvordan det ser ud næste år.

Der er sådan en dejlig stemning i studiet og under optagelserne, men man kan også mærke alvoren og nogle at de historier vi får på telefonerne sådan en aften, sætter et stort aftryk. Vi ser desværre ikke showet, da vi er fuldt optagede imens.

Vi er en blandet flok sådan en aften, men mange af os kender hinanden fra lign. optagelser eller medieevents, og gennem årene kommer man jo til at kende hinanden, uanset hvilken finurlig mediegren man lige sidder på, er politiker, artist eller atlet.

 

Apropros klima, så havde jeg den samme kjole på to dage i træk. Det må da give nogle point, på en eller anden liste.

 

 

Da jeg arbejdede på The Voice som tv- og radiovært, for 100 år siden, var Mikkel også vært der. Det var en sjov tid. Han har altid været sådan en dejlig fyr, og en god vært.

 

 

Jeg tror ikke jeg kender nogen anden, der kan se så godt ud skaldet. Ej, men se hende lige, Superwoman! Hun fortjener om nogen en Supermand ved sin side, intet mindre. Kender i sangen Helium med Sia? Den er så smuk, kom lige til at tænke på den.