Min bryllupsgave, hvis jeg var blevet gift…

 

For nyligt var jeg hjemme og besøge min mormor og morfar i Nordjylland, som jeg heldigvis har lettere ved at besøge nu hvor vi er flyttet til Kolding, og jeg elsker at komme forbi med en kage eller lige for at sige hej. Min mormor og morfar har altid været en meget stor del af mit liv, og så dem nærmest på daglig basis som barn.

Da vi sidder og hygger midt i kaffen, siger de at de forresten har noget til mig og kommer med en konvolut med mit navn på, med en skrift som kun ens bedsteforældre efterhånden kan skrive og læse. Min mormor og morfar er henholdsvis 84 og 85 år, og fra en tid hvor man sparede op i lang tid, lagde til side og ønskede sig en enkelt gaffel eller ske i gave til fødselsdag og jul, nærmest hele livet igennem. Ikke at man ikke gør den slags nu, men det var bare en helt anden tid med andre og færre muligheder. Derfor ved jeg også at indholdet i konvolutten ikke en noget der lige er puttet deri, de har sikkert gemt sig i mange år, hvis jeg kender dem ret. Én til hvert barnebarn, og ganske rigtigt.

Konvolutten gemte på 2.500 kr. i de gode gamle, og kæmpe store, sedler fra dengang jeg var lille. Den med egernet, kan I huske den? Håber de duer endnu! Det var dengang man kunne gøre ting som at lade en lille pige (mig) rende en tur fra den lokale købmand over i banken med dagens omsætning, for så at få 10 stk. 10 øres slik som betaling, når jeg kom retur med kvitteringen. Det tror jeg ikke man gør mere, og man kan ikke engang få 10 stk. slik for en 10’er nu om dage. Det er med andre ord længe, læææænge siden de penge kom i en konvolut, og lige så længe er de blevet gemt til en helt særlig begivenhed. Mit bryllup.

Man må give dem at de har tålmodighed, først her i 2019 lige inden jeg blev 40 år, måtte de kaste håndklædet i ringen – jeg er jo ikke blevet gift (og det fornemmer jeg også man har givet lidt op på nu?!?). De gav mig derfor hvad der var tiltænkt der skulle bruges på en bryllupsgave. Så kunne jeg selv købe noget for dem, og det skal man jo ikke sige to gange.

Da vi var i Paris besluttede jeg mig for at købe et smykke for pengene (+ nogle fødselsdagspenge fra dem), som jeg altid vil have som minde var derfra, og fra dem. Jeg købte et par fine øreringe i Chanel som jeg kan bruge til alt og som jeg nu ved var tiltænkt en bryllupsgave, og hvad kan man ønske sig mere end perler og Chanel? Jeg elsker dem…