Kan en blogger godt få skriveblokade?

 

Så ramte hverdagen, den der jeg havde glædet mig såååå meget til. Til kontortid, alenetid, skrivetid, og hvad skete der så?? Jeg tror jeg har fået en skriveblokade og det kan da næsten ikke være værre, for en blogger. Det er ikke fordi jeg ikke har noget at fortælle, eller noget at vise fra hjemmet som hele ændrer sige i takt med vi falder helt på plads, men jeg kan mærke at der er enormt stor forskel fra da vi boede alene Hollie og jeg, og så til nu hvor vi er en familie på fem.

Det er ikke fordi nogen har noget imod jeg deler vores liv, men jeg synes selv jeg har svært ved at finde grænsen for hvad jeg selv har det godt med at dele, og hvad der skal forblive privat. Det er en underlig blanding af at være så glad for noget, at jeg har lyst til at vise hele pakken frem hele tiden uden filter, for så på den anden side at have lyst til at gemme det hele væk, og bare beholde det for mig selv. Jeg tror ikke har har været i den situation før, hvor jeg har været så splittet, og det forvirrer mig en hel del.

Min kæreste og hans familie var 100% anonyme for han mødte mig. Troels’ arbejde er normalt ikke noget der råbes højt om, men han har dog kollegaer der har skrevet adskillige bøger med dem selv på forsiden og andre der har deltaget i tvprogrammer, selvom de er aktive jagerpiloter, så helt forbudt er det jo ikke. Men når først ens identitet er afsløret, så er den afsløret, og jeg er nok ikke den mest anonyme partner lige i den forbindelse. Heller ikke den forbindelse. Det nager mig lidt, om det skulle været gjort anderledes, selvom jeg aldrig har delt noget uden samtykke og selvfølgelig heller ikke kommer til at bruge de andre børn her på bloggen, som jeg bruger Hollie Nolia.

Måske har det fyldt meget på bloggen, det her med at flytte til Kolding, kærligheden og sammenbragt familie? Men det er også en stor ting som fylder meget, så det har været svært at komme udenom, samtidig med jeg jo så gerne vil dele det, og håber andre har fået noget ud af at følge med i hvordan vi har gjort og taklet tingene undervejs. Det jeg prøver at sige er, at hvis I er forvirrede over hvorfor jeg nogle gange deler en hel masse, for så andre dage at gå helt i hi, så er jeg mindst lige så forvirret selv og prøver at finde den rigtige retning at fortsætte i. Jeg elsker at dele mit/vores liv, hjem, oplevelser og alt det imellem, sideløbende med andre projekter der popper op her og der, men nogle gange er det også godt lige at stoppe op og mærke efter.

 

Jeg er glad og har det godt, bedre end nogensinde, det håber jeg I kan fornemme ♥

 

 

Image Map

Næste indlæg