Om at ville kærligheden, og gå efter den...

Anbefaling: Bedste restaurant i Paris, med udsigt til Eiffeltårnet

 

Dinner with a view! Der ligger et par rigtig gode (okay der er nok mange)  restauranter med den bedste udsigt til Eiffeltårnet i Paris, og særligt to stk. skulle være the s***! Girafe og Café de l’Homme som ligger side om side, men bestil bord i god tid for det var bestemt ikke let at få plads!

Restauranten her hedder Café de l’Homme og ligger intet mindre end helt perfekt, og har virkelig god mad. Vi fik et sent bord så vil kunne nyde Eiffeltårnet i solnedgangen, og opleve det blev tændt i mens vi sad og fik en vidunderlig middag og skålede i gode druer. Og så tænker I om det ikke var lidt akavet at stille sig op og få taget billeder midt i restauranten, og nej det var det ikke, for det gjorde alle andre også og personalet er vandt til at hjælpe til med at få et billede i kassen – der er jo derfor folk kommer der, man vil da have et billede af det her for pokker.

Ét er at Eiffeltårnet er smukt i dagslys og oplyst når mørket falder på, men det er intet sammenlignet med magien, når det bryder ud i et vildt glimterlysshow i 5 min hver time, fra mørkets frembrud og frem til kl. 01. Hold nu op hvor var det flot! Og så sad vi der og skålede… Det var virkelig en god aften og det kan absolut anbefales at give sig selv den oplevelse.

 

Jeg var i anledningen hoppet i glimmerskoene fra Christian Louboutin og et passende skørt til sådan en aften. Mindre kunne jo ikke gøre det, vel.

 

 

Trøffel, vi bestiller altid alt med trøffel, so addicted. Hvis jeg skal komme med et minus ved stedet, så synes jeg det er ærgerligt at de ikke bruger nogle andre glas. Et ordenligt champagneglas og et ordenligt rødvinsglas, det er ikke for meget at forvente, synes jeg. Man drikker ikke hvidvin, rosé og rødvin af samme størrelse. Hvert fald ikke når det er et lille glas, kan forstå hvis det var et stort glas man fik de lyse i, så var det naturligvis en helt anden sag…!

 

 

Så bliver udsigten ikke bedre! Dog en ret irriterende parasol, midt i mit billede.

 

 

Fra kl. 22 blinker Eiffeltårnet med det fineste glimmerlys i 5 min hver time. Det er simpelthen så smukt! I mellemtiden er det lyst pænt op når mørket falder på. Jeg prøvede at fange det på et billede og det er faktisk ganske ulovligt, da kunstneren der har lavet lyset har patent på det. Men det er nu aldrig blevet håndhævet, ej heller er der nogensinde givet en bøde for det, men folk elsker at fortælle historien selvom det er lidt ligegyldigt. Men intet mindre et fun fact.

Hvis du vil en tur op i Eiffeltårnet, så er det en rigtig god idé at booke hjemmefra hvis du vil undgå mange timers kø. Har du ikke gjort det, ville jeg selv vælge at spise dinner for så bagefter at gå derover, da køen er meget mindre eller ikke eksisterende ved 23 tiden. Så ser man også Paris i en oplyst version. Husk lige et par skiftesko, jeg skulle hvert fald ikke derned i mine hæle efter et par timers hygge i restauranten, men der var kun 5-10 min gang så man kan sagtens nå det hele, vi prioriterede det bare ikke.

 

 

Der er bare altid nogen i vejen for det perfekte billede, iiiihhhh, haha!!!

 

 

 

Image Map

Næste indlæg

Om at ville kærligheden, og gå efter den...