Sidste runde boksecamp fra Marbella

Bedste midsommeraften – vi nåede lige hjem til Sankt Hans

 

K. 16:30 landede vi i Billund lufthavn, så drønede vi mod Kolding og handlede ind til en let omgang grill på vejen, og kl. 18-nul-dut er dette billede taget. Planen var at tage til det lokale Sankt Hans bål, men børnene ville meget hellere vi lavede vores eget bål i haven, på bålpladsen nede ved åen, og så var det da på tide at indvie den. Det var nu også dejligt bare at være os. Troels’ mor har været her sammen med Emilie og Julius, og Hollie Nolia kom hjem et par timer inden os, så alt flaskede sig og blev til den hyggeligste aften i egen have.

Haven er næsten ikke til at kende efter bare en uge, den vokser fuldstændig over hovedet på os, det er helt vildt. Nok meget godt vi bare skal være hjemme hele sommeren.

For mig har midsommer altid været noget særligt. Jeg elskede når vores lille samfund i Byrsted samledes til fælles spisning og stort bål, og aller mest til at høre midsommervisen, den af Shu-bi-due naturligvis. Det var noget særligt, det var lykke, og nu er det minder om god barndom. Da vi tændte op nede på pladsen satte vi da også sangen på, og Hollie Nolia ville høre den igen og igen, så det gjorde vi. Det var den skønneste aften og det var så dejligt at se børnene igen, selvom det var en smule hektisk lige at komme ind ad døren, men jeg elsker at skabe minder og traditioner, og det gjorde vi i går.

Vi skal have malet det lille skur indeni, og gjort det fint, jeg ved bare ikke lige hvornår. Egentlig kunne vi også bruge sådan et bord/bænkesæt dernede, det har jeg ikke tænkt på før vi sad på tæpperne, som jo også var hyggeligt.

 

Håber I havde en dejlig aften.

 

 

Jeg kunne ikke stå for disse farverige godter i lufthavnen. Hollies kjole er fundet i en lille butik i Marbella.

 

 

Pigerne lavede en “disko-heks” der kom på bålet. Endelig fandt vi noget fornuftigt at bruge champagneproppen til. Som Emilie beskrev hende: En farverig og larmende heks med korte ben, der elsker disko og champagne. Den lader vi lige stå lidt…

 

 

Grill Bill.

 

 

Det var ikke lige i går, vi var plantebaserede…

 

 

Roserne dufter så skønt, men det tager godt nok overhånd i hele haven!

 

Image Map

Næste indlæg

Sidste runde boksecamp fra Marbella