Aldrig har jeg oplevet noget så råt! Grindedrab på Færøerne…

 

Det her må være en af de mest rå, og uventede oplevelser, jeg har haft. Jeg var på smukke Færøerne i godt halvandet døgn, og det vil jeg aldrig glemme. Jeg har været nogle dage om at dele oplevelsen, da jeg lige ville have nogle facts på plads, da jeg kan forstå at det kan være et heftigt emne. Men pludselig stod jeg midt i det.

Jeg var på mit hotelværelse og nød udsigten, da jeg opdagede at der var en heftig aktivitet ude på vandet, der tog mere og mere til. Jeg var ved at gøre mig klar til optagelser på hotellet, hvor jeg i tre timer skulle sidde og tale til kameraet, i forbindelse med Beauty Bosserne. Jeg var derfor ganske afslappet, indtil Mads jeg rejste med, kom spurtene ned ad gangen og sagde de var ved at drive en hval ind. Wow, det skulle vi da ikke gå glip af, så vi fik pakket kameraet ned og drønede afsted mod havnen, som vi ikke anede hvor lå. Det tog lidt tid at komme i bilen og finde det, men da vi endelig kunne ane hvor det var, hoppede jeg ud ad bilen og løb derhen. Det er jo med at få alle oplevelser med, når jeg er ude at rejse.

 

 

Jeg ved ikke hvad jeg havde troet vi skulle se. Jeg kunne da godt regne ud de ikke bare ville fange en hval for at ae den lidt, men det hele skete så hurtigt, at jeg ikke havde nået at forberede mig selv på hvad jeg kunne møde. Det var en underlig følelse og reaktion, da jeg kiggede ned på stranden. Vandet var rødt af blod, der var massevis af grindehvaler der lå med halsen skåret over, og nogle sprællede endnu. Min krop anede ikke hvordan den skulle reagere, jeg kunne mærke min stemme rystede og var lige ved at knække over, og jeg sagde højt til mig selv flere gange “jeg ved slet ikke hvordan jeg skal reagere på det her, hvordan reagerer jeg på det her?!?”. Jeg kommer selv fra landet, min far er jæger og selvom jeg gerne spiser plantebaseret, så spiser jeg også kød og forbruger en del animalske produkter i min hverdag, så som tasker og sko, og nåh ja så jeg fik sushi til aftensmad dagen inden. Så hellig kan jeg ikke tillade mig at være. Jeg har tidligere været på et slagteri, hvor jeg har skåret i svin og været tarmrenser for en dag, så jeg er heller ikke sart synes jeg. Men der gik da også bare et par minutter, så havde jeg fattet mig igen, og iagttog færingens tag på denne grind, som det kaldes.

 

 

Faktisk er det ganske sjældent det sker. Lars Løkke, hvis hustru er færing, er kommet deroppe i over 30 år, og han har endnu ikke oplevet det, skrev han til mig. Og så sker det lige den ene dag jeg er der. Ikke at der går 30 år imellem, men der kan gå flere år.

Jeg har ikke nogen holdning til det jeg overværede, og har ikke tidligere taget stilling til, hvad jeg synes om fangst af grindehvaler. Men nu var jeg der, og så tog jeg den oplevelse med. På flyveren hjem læste jeg en bog om grindefangst, men allerede da jeg stod og så på, spurgte jeg en masse af de lokale om hvordan og hvorfor. Det er jo noget man har gjort på Færøerne i mange, mange år og generationer, simpelthen for at overleve. Nu om dage kan man selvfølgelig sagtens få andet mad, f.eks. fra grise og køer der er slagtet på et slagteri, hvor det foregår bag lukkede døre, efter lange transporter og stress. Det er oftest rarest som slutforbruger, ikke at tænke på den slags, tror jeg. Det var derfor ret interessant at se hvordan en hel by, voksne der smed arbejdet, institutioner og skolebørn strømme ned til havnen, for at se på fangsten. De børn ved sgu godt hvor maden kommer fra, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på al det postyr der var over partering af en giraf i Zoo, da jeg stod og kiggede på børnene her.

 

 

Selve fangsten foregår på den måde, at når en flok grindehvaler bliver opdaget, ringes der til en grindetelefon, og hurtigt ved hele byen der er grind på vej. De lokale hopper i bådene og driver dem ind mod stranden, og der er helt klare regler for hvilke strande, og hvor man må drive dem hen, for at gøre det på bedst mulige måde. Der er bestemt ikke noget der er tilfældigt, det er indøvede rutiner og det hele går meget hurtigt! De der dræber hvalerne er uddannede til det, og skal vise deres certifikat for at få udleveret det særlige spyd til drabet, som de får på stedet af grindeformanden, hvis de er kvalificerede til det.

Når hvalerne skal op på land, handler det om at få lidt fart på dem, så de kommer så langt op på stranden som muligt. Kommer de ikke langt nok op, sættes en stump krog i en udposning ved siden af åndehullet på ryggen/siden, så det foregår så smertefrit som muligt, at trække den op på land. Når den ligger der, stikkes et grindespyd ned i nakkehvirvlen, hvor den dør øjeblikkeligt. Det tager 1- 2 sekunder at dræbe den. Grindens blodtilførsel går nemlig gennem rygmarven, modsat andre dyr og mennesker, og når den er cuttet over skærer man halsen over på den, for at få blodet til at forlade kroppen.  Nøjagtig som ved slagtning af andre dyr, giver det den bedste kødkvalitet. Derfor ser det også virkelig voldsomt ud, når det varme tykke fedtholdige blod flyder ovenpå det kolde vand.

 

 

Det var vildt at se hvordan, og hvor hurtigt det foregik. Jeg kunne ikke lade være med at studere hvordan særligt én mand bar sig ad. Han havde rødt langt skæg, en hestehale, Thors hammer om halsen og tatoveringer op ad armene som en ægte viking. Det var RÅT at se på, og jeg kunne næsten forestille mig hvor meget det har betydet for år tilbage, når der endelig var kød til bygden. Det foregår nemlig sådan, at hvalerne måles og vejes efter særlige regler, og deles ganske gratis ud til beboerne i området. Der er altså intet kommercielt i det, det er blot til de lokale.

Jeg var helt bange for at lave ansigtsudtryk, for vidste ikke helt hvad jeg skulle mene om det hele. Jeg kunne ikke tillade mig at have bæfjæs på, for jeg var blot gæst på Færøerne, og det gøres jo bestemt ikke for nogen underholdningsværdi, som f.eks. tyrefægtning er – der ville jeg være gået. Men jeg turde heller ikke smile, hvis nogen tog et billede, for så ville I måske tro jeg ligefrem stod og heppede… Og så ville helvede da bryde løs, det orkede jeg heller ikke. Jeg forholdt mig derfor så passiv som muligt, og var blot til stede.

 

 

Der gik kun en time mellem det første billede fra hotelværelset, og til dette, hvor alt og alle er væk igen. Dyrene bliver parteret og kødet delt op, gerne samme dag, og spækket bliver lagt i saltlage.

Det er meget forskelligt hvilken holdning folk har til grindedrab, kunne jeg se på min inbox, da jeg postede en kort story derfra. Enten synes man det er helt og aldeles forfærdeligt, eller også synes man at det er ganske som at slagte andre dyr, og en del af deres kultur.

 

Hvad er din holdning til grindedrab, hvis du har en?