Vores lille wonderland af en have

Ugen der gik…

 

Kender I det med ma tager ét skridt frem, og to tilbage? Det gik lige så godt, med sundhed, kost og træning, lige indtil jeg blev syg. De sidste 2 uger har været møg irriterende, med sygdom på alle mulige måder, og har sat mig tilbage igen – ÆV! Det betyder simpelthen så meget at være fysisk aktiv, jeg bliver helt deprimeret, doven og ugidelig efter sådan en omgang, fordi energien er pist væk. Men nu var det heldigvis bare en omgang der gik væk igen, intet alvorligt, bare pylleri. Der har med andre ord ikke været alverden at skrive om, da jeg også har udskudt tvoptagelser og hvad der ellers har været. Men nu er jeg i gang igen…

I går havde jeg besøg af skønne Charlotte Bøving, som er lægen i programmet “Hvad skal jeg dø af”, der kommer på DR2 senere på sommeren. I forbindelse med programmet får jeg tjekket gener, men også en sundhedstest af kroppen generelt, især fordi jeg er bange for kræft. Hun var så venlig lige at tjekke brysterne, når nu hun var her, og de var ganske finde, sagde hun. Charlotte er skøn, det må jeg sige, pumpet med energi og power – super sej!

Jeg har også været en tur forbi Haderslev, hvor Haderslev Erhvervsråd havde booket mig til et talkshow. Jeg nyder virkelig at komme ud til den slags, det giver mig så meget energi, især når jeg går så meget alene hjemme her i Kolding. Det giver mig også en bedre forståelse af, hvad det er folk gerne vil høre rundt omkring. Intervieweren her havde en her række med spørgsmål, men når jeg først får lov at fortælle, så kan det godt stikke lidt af. Skøn aften, skønne mennesker, som garanteret synes min Insta/blog tilværelse er helt på månen, haha… Men det er altså ikke til at komme udenom i fremtiden.

 

 

Og så er Hollie Nolia jo startet sådan rigtigt til ridning. Hold nu op hvor hun er vild med det, men det var jeg jo også i den alder. Kickie her er helt perfekt til hende, og det er lige før hun taler i søvne om den. Jeg forstår hende udemærket, jeg bliver også helt glad når lugten af hest møder os i stalden, og får da også lyst til at hoppe op på ryggen af en. Men jeg gider ikke at ride rundt i en ridehal, jeg synes det er skønt at ride rundt i naturen for hyggens skyld. Åhhh men hvorfor pokker har vi ikke plads til sådan en sød lille pony?

 

Jeg ved godt hjelmen skal spændes.

 

På mors dag var vi en tur hjemme hos olderne, hvor mormor ogonkel Henrik også kom forbi. Vi hyggede i solen, legede og fik dejlig sushi. Det er noget lettere at besøge dem oftere, når vi bor tættere på nu. Det tager to timer i bil, så sidder vi i udestuen hos dem.

Det er min mors billeder de her, som hun med stolthed redigerer i farver. Jeg troede der var noget galt med kameraet, det er der bestemt ikke, fik jeg at vide. Så deeeeeet.

 

 

 

Image Map

Næste indlæg

Vores lille wonderland af en have