Say hello to Miss GI Jane…

 

Hej, jeg hedder Mascha, og jeg er edermanme flyttet til jylland! Troels minder mig stadig, og ofte om, at jeg jo faktisk er jyde, nordjyde helt nøjagtig og at det jo er ham der er Lyngby oprindeligt. Men se nu her, der er jo nærmest noget GI Jane over mig, som jeg sidder her i den rå natur, au natural.

Vi kunne også bare have brugt søndagen på sofaen, især med tanke på jeg endnu engang har tiltaget mig en grundig forkølelse, hvilket altså ikke plejer at være så ofte igen. Det er også bare super, når jeg de næste fem dage har tv jobs, og en tur til Færøerne på programmet. Det er bare så irriterende at filme, og rende og snøfte, men gør da også alt for at slippe af med det. Altså hvis vi ser bort fra en kølig 3 timers tur på åen, hvor der begyndte at regne efter små 10 min.

Men, i stedet for at ungerne sad hjemme med hver deres iPad, tog vi sammen med 15 andre fra vores lille hyggelige og meget sociale kvarter, ud og sejlede kano ned ad åen. Det skulle jo næsten også prøves, eftersom åen ligger lige for enden af vores have. Vi regner sandelig også med at vi skal have en lille jolle eller kano, da der er anlagt bådspil osv. nede hos os.

Ungerne fik noget natur, vi fik set både ænder og køer, og fik muffins og kaffe på vores lille stop undervejs. Det er jo en fej, at jeg aldrig har været med i Robinson!

 

 

Bær over med mig, jeg har det, som jeg ser ud…

 

 

Våd lille mus, iPad’en var til tider meget savnet.

 

 

Og her bor vi jo! Troels satte hele banden af, og sejlede selv retur med kanoen. Jeg tror ofte han glæder sig til mandag, hvor han igen skal på job.

 

 

Jeg elsker vores lille regnskov her i Kolding.

 

 

Nu vi er ved regnskov, så erhvervede jeg os en del planter i weekenden. Jeg har en idé om at lave en lille eksotisk jungle, ude i champagnestuen, med en masse palmer. Det viste sig at min dømmekraft, sådan størrelsesmæssigt til den store side, ikke er den bedste. Det plejer nu at blive positivt modtaget. Men altså, palmen er simpelthen for stor, og faktisk så stor, at den fik lidt for godt fat i Troels, og blodet endte med at rende ned ad ansigtet på ham, fordi den stak hul oppe i hovedet. Igen, han glæder sig nogle gange til mandag.

Nicolas var også forbi en tur, og som han sagde, efter han havde givet en hånd med at slæbe både planter og møbler, er han er glad for han bare kan køre hjem igen “god weekend Troels, og pøj pøj…”.

 

 

Nogen skal jo lede og fordele arbejdet, og jeg havde heldigvis den ene hånd fri, til at pege med…