Mini me, Hollie Nolia er startet til ridning…

 

Nå, men så har vi balladen. Hollie Nolias far har altid svoret at hun ikke skulle op på en hest, da det er en vanvittig dyr sport. Jeg har altid svoret at hun ikke skulle på et motoriseret køretøj, da det er alt for farligt. Pigen har nu egen professionel specialbygget go-kart, 2-hjulet crossmaskine og 4-hjulet ATV’er, som hun uden besvær har drønet rundt på siden hun kunne gå… Så hun er lige startet til ridning.

Ud af det mix kom i øvrigt denne kommentar fra Hollie Nolia, da hun overværede Emilies ridehold: “Se mor, Emilie ligger nr. 4 nu!”.

Hollie ser virkelig et lys i Emilie, og omtaler hende hele tiden som hendes storesøster. Hun er så stolt over hun har hende, og drengene også naturligvis, men hun vil bare så gerne alt hvad Emilie gør, og ELSKER når hun bruger tid med hende. Så, Emilie startede til ridning, og ugen efter startede Hollie Nolia.

Det var ikke noget jeg gav hende lov til med det samme, da hun i forvejen går til musik og dans, og fordi den slags jo koster penge. Der var en del snak frem og tilbage, og hun har nu nogle små pligter for at lære at man ikke bare kan få ja til alt, uden overvejelser. Hun er hvert fald ikke i tvivl om, at både undervisning og udstyr er noget mor betaler, af penge der er arbejdet for. Det betyder meget for mig hun ved den slags, når hun er så priviligeret som hun er. Jeg går måske også lidt for meget op i det, aner jeg, når jeg ser Troels’ ansigtstræk under sådan en mor/datter samtale.

Hun kan nu ikke tale om andet, og tæller dage til næste gang hun skal afsted. Efter første ridetime, for få dage siden, vågnede hun kl. 4 om morgenen fordi hun ikke kunne sove mere af ren spænding, og jeg blev gjort bekendt med, at det var fuldstændig modbydeligt for hende, ikke at have noget rideudstyr. Faktisk ville hun sidde ulykkelig og grædende på hendes værelse, med lukket dør, indtil vi kunne købe noget.

Hun har med andre ord fuld udstyrspakke nu.

Jeg er selv vokset op med heste og ridning. Min fars familie er hestefolk, og jeg havde selv et par ponyer som barn, gik til ridning og stævner. Jeg vandt aldrig noget, men heldigvis kunne man købe de fine rosetter og premier i hestebutikken, og det var jo bedre end ingen premier. Og på den måde har jeg købt mig til stort set alt siden, jeg ikke selv kan finde ud af – det vil jeg sket ikke vide hvad betyder rent psykologisk. Og hvis jeg skal være sådan helt ærlig, så betød udstyret nok i virkeligheden mere for mig, end selve hesten og ridning gjorde. Det var nok de gener der sad på værelset og virkelig havde brug for rideudstyr, den anden dag.

 

 

Nu er det jo ved at være nogle år siden jeg selv var opdateret på ridemoden, og det nødvendige deromkring, men siden har jeg fået rigtig mange gode forbindelser. En af dem er danmarks bedste og mest prisvindende ryttere, der nu er bosat i Dubai, den seje Tina Lund. Derfor var hun naturligvis den første jeg skrev til, da Hollie pressede på med udstyr, for meget er jo sket siden dengang.

Reklame: Tina sendte os til Odense i butikken Horze, for at finde det rette udstyr. Behøver jeg fortælle at hun styrtede mod en similibesat stævnejakke og ridehjelm, da hun trådte ind i butikken. Århhh hvor kan jeg huske hvordan det var at gå rundt sådan et sted, og bare kunne mærke i maven hvor dejligt det ville være at have alle de ting. Det hele kom op i mig igen, men denne gang kunne jeg selv købe lige det jeg ville have, ikke til mig selv, men til en der er meget vigtigere. Det skal nok komme til at stikke af det her! Jeg var først på udkig efter noget brugt på nettet, men det er lidt svært at finde noget i små størrelser, især når det helst skal være identisk med Emilies nye sæt, så vi købte nyt.

HN: Mor, hvor fantastisk ville det bare være hvis Emilie og jeg havde helt ens tøj, så vi bare lignede hinanden. Men bare rolig, du kan se forskel på farven på hesten, når vi rider.

Og det er jo rigtigt, det kan jeg da ♥

 

Når man hopper af glæde…

 

Og så kiggede hun sådan her på mig, og så var det at vi læssede bilen, med alt det jeg i virkeligheden ville ønske var til mig selv, af forskellige outfits. Vi har for pokker endda strigler til ponyen på rideskolen. Og ja, de er pinke, og ja, der er glimmer på.

 

 

Safety first!

 

 

“Så mangler vi bare en hest mor”…