Jeg er vild med de jyske talkshows...

HELT nede på jorden: Mine jyske Chanel sandaler…

 

Så skete det, jeg er faldet godt og grundigt til i det jyske. Her er man lidt mere nede på jorden, siger folk. Og jeg giver dem så ret, for det kan nu ses på nogle af mine absolut vigtigste køb – skoene!

Men det var ikke let, skal jeg fortælle jer. Jeg bruger en str. ca. 35 i sko, nogle gange et halvt eller helt nummer mere, alt efter mærke, og det kan være svært at opdrive. I sko og støvler har jeg ofte en sål i en str. 36, men det kan man jo ikke i sandaler, så krisen var enorm da jeg sidste weekend stod i Chanel og forelskede mig i et par der ikke kunne skaffes hjem mindre end str. 36,5, som var alt for stor. Og nej nej nej, der er jeg ikke typen der lige giver op, for der er ikke noget man hellere vil ha’, end det man ikke kan få.

Jeg fik derfor personalet i Chanel til at tjekke andre lande, og der fandtes kun 2 par. Ét par i Paris og ét par i Stockholm… Dem i Paris var dog hurtigt væk, og så bliver man jo lettere desperat. Kom ikke og sig, der ikke er udfordringer i mit liv! Det var nærmest en fuldtidsbeskæftigelse i 48 timer at skaffe de sko. Især fordi de ikke tog telefonen i Chanel butikken i Kbh, så jeg måtte opdrive numre på personalet for at komme igennem. I know, det tog lidt overhånd. De ville desværre ikke sende dem til danmark, så jagten på en der befandt sig i Stockholm gik i gang.

Til sidst kom jeg i tanke om søde Sarah fra Swiss Clinic, som jo holder til i Stockholm. Tænk sig, hun var så sød at gå ned og købe dem for mig, og sende dem til Danmark. Halle-fucking-luja, så kan der blive ro på matriklen!

Men det er jo ikke bare et par sko. Det er et par flade Chanel sandaler, som jeg kan trave rundt i, herovre i det jyske. Frem og tilbage på fortorvet og i haven, hvor ikke et øje ser mig, udover Instagram. Jeg så også et par med høje hæle, men der er jo for pokker ikke nogen der ser mig stavre rundt i dem herovre, så kan det jo være det samme. Næhhh nej, der er jeg simpelthen så fornuftig lige at erhverve en god jyde-sandal. Jeg er selv helt imponeret.

 

Vær sød at del min overfladiske materialistiske begejstring med mig. Er de ikke FEDE!?!!! De går jo bare til alt hele sommeren. Jeg er i øvrigt mere forarget over beløbet på portoen, end selve prisen på sandalerne (som vi ikke snakker højt om, når der er mænd til stede).

 

 

KBH vs. Kolding…

 

 

 

Image Map

Næste indlæg

Jeg er vild med de jyske talkshows...