Så er der pandehår, i en lang udgave...

Når det ringer på døren kl. 01 om natten… “Det er politiet”

Kender I det, at man vågner kl. 01 om natten fordi politiet banker på døren? Nå ik’, jamen det gør jeg så nu…

Den anden dag var jeg i København hvor jeg havde forskellige erinder. På hjemvejen var der to butikker jeg ville forbi, og jeg havde allerede besluttet mig for at jeg ville købe næsten det hele, eller hvert fald hvad der kunne være i bilen.

Den ene butik jeg ville forbi havde jeg aldrig været i før, men jeg stalker dem på Instagram efter Pernille Rahbek (@pernillesdaily) har fortalt om dem flere gange. Og jeg er hooked! Jeg elsker stilen og jeg er pjattet med ejeren som laver en masse små storys hver dag, som er søde og sjove samtidig med man ser alle varerne på en anden måde end et perfekt billede.

Nå, men jeg tog ind i butikken, Balie Balie der ligger på Frederiksberg, og købte alt det jeg kunne få læsset ind i bilen. Det er jo bare et spørgsmål om vilje har jeg konstateret. Derefter kørte jeg til Annette Boysen Interiors i Roskilde for at hente nogle nye lamper til sengebordene. Hun har så meget lækkert i den helt eksklusive ende, og er hende der hjælper med de store beslutninger i huset som farve, gardiner, tæpper og store møbler. Her stoppede min shopping så også, for der kunne knap nok være en skumfidus mere i bilen. Derfor skyndte jeg mig at spise hele dåsen som jeg fik med fra Balie Balie, med skumfiduser dyppet i lakridspulver. Har I prøvet dem? De er åndsvagt gode og jeg vil ikke vide hvor de ellers kan købes. Det er kun godt der er to broer mellem dem og jeg.

Hjem kom jeg, det var ved at være lidt sent men jeg ville selvfølgelig have det hele ind, og så snart det hele var inden for døren begyndte jeg at pakke ud at sætte lidt på plads, inden vi gik i seng.

… Og så var det at vi vågnede ved 01 tiden, fordi der ringede og bankede voldsomt på døren. Man når altså at tænke mange ting om hvad der kan være sket. Hvor er børnene, er det en terrorist, en fuld teenager eller… Nej nej nej… “Det er politiet”. Altså det var det.

ÅHHH GUD!!

Jeg havde naturligvis skubbet troels afsted forrest, imens jeg stod nysgerrigt på trappen så jeg kunne få det hele med, men også løbe op i sikkerhed igen.

“Er det din bil?” spurgte politiet.

Min første tanke var at råbe “neeeeeej, sig nej, vi har aldrig set den før!!”. Jeg ved ikke hvorfor, men tænk nu hvis den engang har været stjålet, eller vi har glemt at betale p-bøder og de ville tage os med. Benægt, benægt, benægt!!

Det gør Troels naturligvis ikke, så vi var under alle omstændigheder afsløret, hvis nu der var noget.

Det var der så ikke, altså udover at den stod der midt ude på gaden, ulåst, med alle mine personlige ejendele i og dørene PIV åbne. Ellers er det jo også svært at tømme en bil, ik. Men altså, jeg var jo bare så begejstret da jeg havde taget tingene ind, at jeg havde glemt alt om bilen som jeg bare lige havde slukket og straks var begyndt at tømme. Ups!

Jeg kunne høre betjentene grine over hvor tåbeligt det var, så jeg skyndte mig at løbe op i seng igen imens Troels stod i Tarzankostume udenfor og pakkede bilen sammen. De betjente må ha’ tænk vi var nogle kæmpe fjolser. Godt det ikke var mig der gik ud, haha.

 

Nå, men hurra for alle de ting jeg har købt, dem skal I snart få at se.

Image Map

Næste indlæg

Så er der pandehår, i en lang udgave...