Så er der pandehår, i en lang udgave…

Reklame for min frisør og veninde Signe Eflund & Wooma. Sådan ca. en gang om året får jeg lyst til at få pandehår, så får jeg det klippet, så bliver jeg træt af det, så fortryder jeg, så elsker jeg det, så er det vokset ud… Og så starter jeg forfra.

Jeg var lidt ude i om det skulle være helt kort eller en længere udgave. En tre måneders langt pandehår, som Signe Eflund siger. Det er der jeg plejer at være gladest for det, så det gjorde vi, altså klippede det, men ikke helt kort. Men jeg tror altså jeg gør det næste gang, synes bare mit ansigt var lidt for buttet til det denne gang. Jeg har taget lidt på, fordi jeg ikke er kommet rigtig i gang med træningen efter vi er flyttet. Det sætter sig altid lige på kinderne, og hvis der er noget jeg er træt af, så er det mine store æblekinder som mange tror jeg får lavet – øhhhh nej! Det er sgu ren Snickers damer.

Jeg fik også lidt faceframing-babylights, altså det man også kalder striber udenfor Kbh K, en genopbyggende proteinkur og en god klipning. Der er ikke noget som at få klippet lidt etager i et langt hår, og få et fint løft så der kan svinges med det.

*Skjorten er en ældre favorit fra Rails.

Måske det bliver kortere næste gang, vi tager det i etaper…

Jeg shoppede og fik lidt gaver med fra min frisør og gode veninde Signe Eflund. Jeg har også skiftet Troels voks ud til Balmain, fordi det her ser så lækkert ud på badeværelset. Jeg er kun glad for han bliver mere og mere grå med tiden. Jo ældre han bliver, jo bedre matcher han indretningen og farverne herhjemme.

Sidst jeg fik pandehår så det sådan her ud…

Jeg skal virkelig ha’ fundet mig et godt selfiespot som jeg havde i det gamle hus. Genialt lys!