Jeg skal forresten bestige et bjerg...

Pendlertype og tung i røven…

Shit happens! Jeg har ikke fået trænet til det bjerg overhovedet, udover to gange. Dels fordi jeg var så øm jeg knapt kunne gå, af de to gange jeg tog mig sammen, og fordi jeg simpelthen ikke har gidet. Så nu må jeg bare satse på der er nogen der kan give mig et puf eller to undervejs. Jeg har været så vanvittig træt og udbrændt, at jeg har haft mest brug for søvn og afslapning. Derfor står det også lidt stille herhjemme med indretningen, men vi skal jo heller ikke nå noget, selvom der er flere der spørger om de må lave boligreportager herhjemme. Der tænker jeg lige vi skal ha’ pakket ud først, og der er lang vej endnu.

Jeg synes det fungerer rigtig fint med at tage til København, så er det heller ikke værre med den tur, hvis det da ikke lige er samme dag. Jeg har valgt en del ting fra, men det havde jeg måske også gjort hvis jeg boede i Dragør. Jeg render ikke til så mange arrangementer, selvom det ser enormt hyggeligt ud. Det har også vist sig at folk gerne kommer helt over til mig, enten til møder eller interviews, eller er gode til at komme med løsninger. I weekenden deltog i Presselogen på TV2 News, direkte ude fra TV Syd’s studier i Kolding, så kan det jo ikke blive lettere.

Når jeg tager turen til København nu, samler jeg tingene meget mere end jeg plejer. Det resulterer i jeg udnytter tiden meget bedre, og får set flere folk end jeg plejer, på ganske kort tid.

Reklame for tvprogram. Bla. indeholdt en del af turen også en Beauty Brunch for pressen, i forbindelse med vores nye program til Kanal 4 – Beauty Bosserne, som har premiere d. 21. januar. Uhhh jeg er sgu lidt spændt, ærlig talt. Jeg håber det bliver skide godt og man får et indblik i vores krøllede livsstil, men når man som jeg plejer selv at være afsender på det der kommer ud, er det lidt nervepirrende at ligge det i hænderne på andre. Sådan har jeg det efterhånden uanset hvad jeg deltager i, om det er tv eller et interview. Se bare på hele det cirkus med Politiken, det kan så hurtigt tage en drejning. Bare tonefaldet i et svar på tv kan jo fremstå på mange måder, især hvis man har fået samme spørgsmål 20 gange. Men jeg glæder mig, og jeg glæder mig især til at se de andres optagelser fra deres hverdag og jobs, og jeg håber det kan inspirere eller give et indblik i et arbejde, som mange nok ikke helt forstår. Det er hvert fald min årsag til at deltage, og jeg glæder mig til at høre hvad I synes.

Blusen er købt på udsalg i Zara.

Image Map

Næste indlæg

Jeg skal forresten bestige et bjerg...