Så er der jul i Kolding!

Her er vores køkken… Vi pønser på nyt.

Her får I så køkkenet i huset. Vi kommer begge fra nye køkkener i vores huse, og jeg stod i nøjagtig samme situation i mit træhus, med et fint funktionelt køkken som jeg endte med at skifte ud. Det var simpelthen den bedste beslutning og jeg mindede mig selv om det dagligt, hvor glad jeg var for det køkken og bryggers. Tænk sig at jeg, som ikke er typen der “går i køkkenet”, kan være så glad for netop det rum. Men det var jeg, og det var det hele værd, den glæde det gav mig visuelt hver eneste dag. Det blev mit yndlingsrum, og nu håber jeg lidt på at gøre det igen. Vi har nemlig lige fra start budgetteret med enten et nyt badeværelse, eller et nyt køkken, og nu ser det altså ud til vi starter her.

De øverste billeder er fra da vi overtog huset, dem nedenunder er efter det er blevet malet (reklame: Farven hedder Future fra Primacol). Vi synes der er for meget spildplads i køkkenet. Vi har brug for opbevaring i stedet for store tomme vægge, og noget mere bordplads – OG ET VINKØLESKAB! Og så er stilen bare ikke lige os.

Vi har talt rigtig meget om det køkken, set på massevis af inspirationsbilleder på Instagram (om jeg fatter at alle firmaer ikke har en IG konto med masser af billeder. Jeg forstår det ikke!) og det har godt nok været svært. Vi er begge enige om… Det er vi hvert fald blevet… At det ikke skal være noget enkelt grebsfrit design. Det skal passe til husets krummelurer, men på en stilet og lækker måde. Jeg var mest til et gråt køkken, men nu er vi altså blevet enige om det skal være sort. Jeg forestiller mig et sort køkken med lette fyldningslåger, hvid marmorbordplade og messinggreb. Hva’ siger I så?

Jeg venter lige på tegning fra køkkenfirmaet, men har I ellers idéer, så kom endelig med dem! Sidst fik I mig fra at få marmorbordplade og over i en træbordplade. Det tror jeg altså ikke I kan denne gang, haha.

 

Image Map

Næste indlæg

Så er der jul i Kolding!