Klar til skole, efterårsferie og snart vinter

Picnic, efterårsferie og headbangende hystade…

Det er simpelthen så skønt vejret lige nu. Hollie Nolia fik jo en cykel i fødselsdagsgave, og i samme runde købte jeg også en til mig selv der var på tilbud. Det er mange år siden jeg har haft en cykel, altså virkelig mange år siden! Da vi boede i Ørestad havde vi en ladcykel (hedder det ikke det, når man kan sidde i en kasse foran?), og den knuselskede vi. Den blev desværre stjålet, og lige siden har jeg overvejet at købe en ny. Både til at jeg kan køre rundt med Hollie Nolia i den… Meeeeen også fordi Troels har hevet mig med ud på cykelture, hvor jeg har fået så utrolig ondt i rumpen (af at cykle!), og synes da det ville være meget bedre hvis jeg kunne sidde i kassen og sippe en lille mimose imens vi cyklede ud til en kølig morgendukkert. Whats not to like? Det er vi simpelthen nødt til at eje.

Den er dog i den lidt mere dyre ende, så da jeg fandt en flot cykel med både greb på styret og en blød saddel, måtte jeg eje den, så jeg kan cykle med musen. Når vi om lidt flytter til Kolding er der også så kort ind til byen, altså huset ligger jo inde i byen, men en cykel vil være genial. Tjek!

Musen og jeg cyklede ned til legepladsen i Søvang, på en lille picnic med tæppe, snacks og lune pandekager i cykelkurven.

Det er imponerende som humøret kan skifte på et splitsekund. Lige fra fredelig og glad idyl, til bundhysterisk anfald fordi pandehåret sidder forkert under hjelmen – det er jo det værste i hele verden!! Jeg er simpelthen så dårlig til at være evigt overbærende, og rumme alle de anfald der som regel starter hver morgen med de åndsvage strømper eller strømpebukser. OMFG hvorfor er der ingen der har opfundet nogen der passer perfekt uden syninger. Jeg ville hellere waterboardes hver morgen kl. 6:50 end stå i en strømpekrise every f****** day!

Nå, men se hvor sød hun er på billeder uden lyd, og med smukt efterårslys i baggrunden, i et sekund hvor hun ikke headbangede skrigende pga. pandehåret og verdens ondeste mor…

Reklame (rabat):

Min nye cykel er fra Bikeworld som selv laver denne Jakobsen dame cykel, som jeg faldt for, og en cykelhjelm der matcher. Jeg føler mig så dum og grim med hjelm på, og også derfor har jeg ikek haft cykel i mange år, fordi jeg simpelhen hellere ville gå eller køre, end ha’ den på hovedet. Men nu giver jeg det en chance, det er jeg nødt til. I behøver ikke komme med løftede pegefingre, jeg har jo lige fortalt jeg giver det en chance, ik.

Men seriøst, er den ikke flot!

Det er også tid til at tænde op i brændeovnen, og er der noget mere hyggeligt end at sidde og få en kop kakao og pandekage til morgenmad, hvis man lige er ekstra heldig en dag.

Reklame (rabat)

Vi skulle egentlig ha’ været i Dubai allesammen her i efterårsferien, men så skete der noget der gjorde vi aflyste turen. I stedet er hende her fløjet hjem til mormor og morfar, igen alene med vandflyveren, og denne gang ikke som eneste barn der tog turen. Det går så fint, ikke et eneste sekunds betænksomhed, hun hopper bare ombord og vinker til mig. Det betyder jo også at turene med tog i fremtiden bliver lette når hun har det sådan og så nemt kommer ud af det med folk på hendes vej.

Både fly og tog foregår naturligvis ledsaget, så der er en seddel om halsen med navn, tlf. nr. og oplysninger på hvem der afleverer og henter, samt en voksen der passer på børnene på turen. De er jo ikke helt alene. Her sidder hun f.eks. lige bagved piloten, så det er der jo ikke noget vanvittigt over, overhovedet.

Så er hun sat på, og jeg kan gå ud og vinke farvel. Ca. 45 min tager turen fra Kbh – Aarhus.

Og når mor er alene hjemme, overtager hun altså badekarret. Eller baljen er det vel. Behøver jeg fortælle hvor meget jeg glæder mig til vi får et rigtigt badekar i det nye hus?!? Badeværelset ovenpå ved soveværelset har badekar, men skal nok laves om. Det fejler nu ikke noget, det er mere stilen jeg vil ændre.

Champagne, Suits og en god ansigtsmaske er altså genialt.

 

Image Map

Næste indlæg

Klar til skole, efterårsferie og snart vinter