Knæk cancer & skål for livet…

I forgårs var jeg på nogle tv-optagelser i den underholdende genre, som foregik på et plejehjem. Stemningen var sjov og hyggelig, og vi fik nogle gode optagelser og grin i kassen. Bagefter stod jeg i døråbningen og kiggede ind på alle de gamle mennesker der sad med hinanden og plejere, inde i salen. Nogle var stille, andre grinte, var glade og enkle ganske rappe i bemærkningen. Jeg fik en underlig følelse af at tænke på det måske engang bliver mig – hvis jeg er heldig. Hvad tænker man når man er det sted i livet? Først tænkte jeg, at jeg selv er bange for at blive ensom. Tænk hvis Hollie Nolia bosætter sig i udlandet, jeg ikke får børnebørn og overlever Troels. Når jeg så tøffede frem og tilbage mellem mit værelse og banko, ville jeg så være glad, og ville jeg være tilfreds med det jeg havde fået ud af livet. Ville jeg vide enden var nær, og ville jeg være bange for at dø? Jeg er vanvittig bange for at dø.

I onsdags var jeg til mit livs første bisættelse. Jeg har aldrig før sagt farvel til et menneske i kirken, eller været med, når nogen har sagt farvel til deres kære. Jeg har ikke selv prøvet at være i sorg på sådan en måde, og det må man næsten sige er lidt utroligt med mine 39 år. Eller hvert fald heldigt. Årsagen til vi sad i kirken var kræft. Den forbandede kræft! I indeværende år, har både min mor og far været ramt. Det har i det hele taget været et år med mange diagnoser, på de nærmeste personer i min livlinje, og nok derfor er jeg blevet enormt bevidst om hvad og hvem jeg bruger min tid på. Mere ydmyg over livet generelt.

Det er slet ikke sikkert jeg kommer til at sidde på et plejehjem, det er der mange der ikke når. Men nu synes jeg heller ikke længden på livet er det vigtigste, men mere indholdet. Hvad jeg i virkeligheden når at få det til at rumme og indeholde, ikke hvor langt det bliver. Det er selvfølgelig let at sidde her og sige, det jeg mener, er en værdig afslutning på livet. Der er så mange ting jeg gerne vil, men jeg vil først og fremmest gerne være lykkelig, elske og føle mig elsket. Jeg føler allerede jeg har levet flere liv, med de skift der har været gennem årene. Da jeg sad der i kirken og lyttede til hvad præsten sagde om afdøde, kunne jeg ikke lade være med at tænke på hvad hun ville sige, hvis det var mig hun talte om.

Tænker I nogensinde over det? Det har jeg gjort meget de sidste par dage, og det tror jeg er en god ting at gøre engang imellem. Ét er hvordan folk ser en, noget andet er hvordan man egentlig er, og gerne vil være.

Med inspiration fra et foredrag jeg var til, så prøv at nævn 5 ord du håber folk vil bruge om dig.

Jeg starter:

Kærlig
Omsorgsfuld
Lattermild
Stræbsom
Inspirerende

(Hold op det er svært, hva’!)

I aften sidder jeg i callcenteret på Knæk Cancer hos TV2. Det er det mindste jeg kan gøre, virkelig det mindste. Jeg håber I vil ringe ind til mig ♥

Min Knæk Cancer blomst her ovenover er en skål for livet, hvis du selv laver en kreativ en af slagsen og #knækcancerblomst, donerer Boozt 20 kr. pr. blomst.