Bonus familie, jamen det er vi vel…

Annonce Malaco

Aldrig har noget passet bedre… Bonus Familie Guf!! Det var selvfølgelig lige de poser jeg måtte ha’ med hjem. Lige om lidt, så er det nøjagtig det vi er – Bonus familie. Jeg har egentlig hele tiden kaldt det en sammenbragt familie, og haft lidt dårlig samvittighed ved at kalde os familie, for det synes jeg ikke vi er, sådan rigtigt. Alle børnene har jo andre forældre, og jeg er så bange for at komme til at støde nogen ved at kalde os familie, og bryder mig bestemt ikke om ordet “sted” eller “pap” foran mor, far eller søskende. I min barndom havde naboen nemlig en meget ond pap-far, så det ord giver mig stadig kuldegysninger. Sammenbragt lyder også bare så institutionsagtig, men bonus… Det kunne jeg måske godt tage til mig.

Det med familie, det er i det hele taget for rigtig mange, meget forskelligt. Der er så mange måder man kan være en familie på, især nu om dage hvor mange er skilte, som er helt almindeligt. Det har vi ikke rigtig kendt til før i min familie, og jeg er jo som sådan heller ikke skilt, for har aldrig været gift. Jeg ville så inderligt gerne have været en familie, det var jo det der var meningen, men først nu som 39 årig og med en datter på 6 år, er vi heldige at blive det. Sådan rigtigt altså, tænk vi har boet alene så længe, håber ikke jeg er blevet sær. Jeg har aldrig rigtig følt at Hollie Nolia og jeg var en familie, det føler jeg vi skal være mere end to til at være, og det er heller ikke fordi det ikke er nok… Det er bare noget andet. Det er os to.

Jeg stod nede i SFO’en den anden dag, hvor en af pigernes forældre skal skilles, og det nævner hun dagligt. Det er selvfølgelig nok ikke det hun helst vil, og jeg kan jo godt regne ud hun har behov for at få det ud, siden hun siger det hver dag. En af de andre forældre sagde “ej det er da godt nok ærgerligt”, men jeg synes ikke der er nogen grund til overfor hende, at gøre hende mere ked af det, end hun måske allerede er. Man ved jo selv hvor meget et lille ord kan gøre nede i maven. Jeg siger noget forskelligt hver gang, men altid noget positivt, for på en måde at sige “det skal nok gå” på børnesprog. Det er jo ikke altid noget dårligt at splitte en familie, det kan være for det bedre, det ved man kun selv og når nu det er sådan det er, så må man få det bedste ud af det. Så bliver det en anden form for familie, og måske engang med tiden er de også så heldige, at der dukker en bonus op i deres liv. Jeg har aldrig selv følt mig heldigere, og har heller ikke været klar til det før nu, men så er jeg til gengæld også all-in. Eller vi er.

Man må respektere hvordan andre vælger at leve som familie, og jeg håber at voksne omkring os er hensynsfulde overfor min datter i den forbindelse, og f.eks. ikke siger “ej hvor er det ærgerligt I skal flytte”. Men i stedet siger “hvor bliver det spændende og godt for jer, selvom vi selvfølgelig kommer til at savne dig her”. For nu er det sådan det er, og så er der ingen grund til at plante små frø i hende, der kan få hende til at tænke på, om det også er sådan hun selv bør have det. Det er okay at have en masse blande følelser omkring det, men som voksen er det efter min mening hensynsfuldt at være varsom i ordvalget overfor et barn, der står midt i en stor omvæltning. Især når beslutningen jo allerede er taget.

Hvordan er jeres familie skruet sammen?

Vi glæder os altid til fredag og fredagsslik, for det er noget der samler os, det kan vi ikke komme udenom. Tidligere har børnene haft hver deres pose, men nu er vi begyndt at lave en fælles skål, så de ikke bare sidder i hver deres hjørne med slik og iPad. Vi sidder sammen, og ser en film sammen. Det er også en god ting at lære at dele, det er ikke alle der har lige let ved det. Slik-monsteret går f.eks. amok når nogen tager dens slik, og det var lige hvad der skete sidste fredag…