Mor her er i god tid, så er der sæsonskift!

Sådan bare lige lidt om det hele…

Det har vist været lidt for stille her på bloggen, eller stille og stille, hvert fald længere mellem lyd fra mig, for hold nu kæft hvor har der været meget den seneste uge. Det sluttede så lige af med et par dages og nætters gedigen migræneanfald – just great!

Men i morgen bliver alt godt igen. Vi smutter til Kolding hvor HN skal besøge den nye skole, vi har en aftale med Borgmesteren der vil give os en rundvisning og så tager vi til Byrsted og holder 6 års fødselsdag for vores meget store pige. De plejer jo at komme herover allesammen, og så plejer farmor, far og kæreste plus barn også at komme, men når nu vi er i Jylland, så skåner vi alle olderne for den lange køretur frem og tilbage samme dag. Den rigtige fødselsdag er jo 5. okt., og der kommer skolen forbi med 24 kageglade unger fra kl. 9-11. Hun skal nok blive fejret på selve dagen også, hvis nogen skulle være i tvivl. Så er det dælme godt man lige har en bog med gode opskrifter at gå ud fra hva’ – det bliver Piece of cake!

Jeg har helt ærligt ikke orket at kommentere en masse på alle skriverierne om min flytning sidste uge. Har simpelthen været chokeret over det kunne fylde så meget, og da jeg så hvordan folk reagerede helt uvidende om den egentlige situation, og uden at sætte sig ind i sagerne, lukkede jeg bare ned og gad ikke følge med. TV2 Nyhederne, News, forsiden af BT flere dage i træk, Aftenshowet og to dage i træk i Go’ Morgen Danmark og alle de andre medier, har jeg fået fortalt… Jesus christ! Så skulle jeg lige være omdrejningspunkt i den “generalle” debat om afstande mellem skilsmisseforældre. En debat jeg synes er mest oplagt for de der gerne vil pege fingre ad andre eller klappe sig selv på skulderen, for hvis der er noget man ikke kan i den debat, så er det at generalisere. Alle børn, forældre, forhold og situationer er forskellige, og jeg synes slet ikke man kan lovgive på det område.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det helt rigtige for os to er, at vi bliver en del af en familie. Jeg giver hende så meget i hverdagen ved den flytning, og har på intet tidspunkt fortrudt eller tænkt at noget af det nogen fremmede har sagt eller skrevet, kunne rokke det mindste ved min beslutning. En flytning der fra min side i øvrigt også er taget ud fra kærligt omsorg til mit barn, der får en familie i hverdagen, istedet for ensomheden sammen med mor. Hvis hendes far og jeg boede i nærheden af hinanden og delte 7/7, så havde sagen jo været en HELT anden, men det er jo så utrolig langt fra hvor vi er. Hollie Nolia ikke er skilsmissebarn. Hun har aldrig har boet sammen med både mor og far (udover de første måneder som spæd), og hele hendes liv har der været 60 km mellem mor og far, og ikke nogen fast hverdag med far. Jeg ville ha’ elsket vi boede tættere på hinanden og delte 7/7, men sådan har det bare aldrig været.

Og som I kan se, så er huset jo også ved at blive solgt, og sikke en interesse det også har fået, hold da op hvor dejligt. Jeg nyder virkelig huset og området ekstra nu, fordi jeg ved dagene er talte. Lyset om morgenen og de idylliske stråtægte tage, hestene i vejkanten og boderne med friske grøntsager, på vejennår vi kører til skole om morgenen. Jeg suger det til mig, og håber jeg får samme følelse det nye sted. Samtidig kan jeg næsten ikke vente med, ikke at være alene. Hver dag når jeg har hentet HN i skole, så tager vi hjem og er enten her eller hun har en legeaftale. Jeg er ret meget alene, og savner i høj grad voksenkontakt, da jeg også til daglig arbejder meget alene hjemmefra.

Sådanne dage her, hvor Troels har en fridag og vi lige impulsivt kører ned og hopper i vandet, det er bare så dejligt. Så skønt at dele det hele med nogen.

Jeg har haft en pause i min træning pga. hold i nakken og fordi jeg har vredet om på min ankel. Jeg ved det, der er bare alt galt for tiden, jeg var sgu blevet skudt hvis jeg var en hund, med alle de skavanker. Det betyder også er jeg er knap så fit som jeg plejer, så der skal trænes igen – og det ASAP! Jeg var på juicekur/detox, og det hjælper mig altid ret godt igang og gør underværker, selvom det kan være lidt stridt at komme igennem.

Jeg var for nylig inviteret på reastaurant Bazaar i Dronningens Tværgade, sammen med en flok veninder, da vi missede maden til åbningen – og HOLD OP det var lækkert! Mest vellykkede og sjove aften længe, med god mad, drinks og skønne damer. Der var mange der spurgte til min kjole som jeg viste på IG, og den har jeg købt i Zara til ganske få penge.

Det var lige nogle små updates jeg følte der manglede ♥

 

Image Map

Næste indlæg

Mor her er i god tid, så er der sæsonskift!