Madlavningen nu, og hvordan vi gør fremover...

Køb mit skønne og charmerende hus!

Annonce for min bolig hos EDC

Så sker det simpelthen, mit hus er sat til salg. Det er med meget ambivalente følelser, for hold nu op hvor er jeg vild med hytten her… Men jeg er dælme også vild med manden og familien i Kolding, så nu ryger det altså.

Huset

Hyggehytten er et træhus på 145 kvm, som jeg selv købte for 2,5 år siden, fordi jeg ønskede at komme ud af byen med min datter, men alligevel tæt nok på til en daglig tur derind ikke skulle være et problem. Huset ligger i Søvang, lige et par km fra Dragør, og grunden til jeg valgte at bo herude og ikke inde i selve Dragør er, at jeg personligt er mere til idyllen herude hvor der er meget grønt, vandet for enden af vejen med Danmarks længste og skønneste badebro, stien der går langs vandet og gennem skoven som jeg løber i. Her er så dejligt og jeg måtte bare bo her, da jeg kom ud og så området for første gang.

Jeg har fået lavet en del ved det selv, bla. nyt køkken og bryggers fra Designa med de bedste hårde hvidevarer jeg kunne finde fra Siemens, som alle kan alt muligt smart via WIFI og en kaffemaskine en hver barista vil elske… For ikke at tale om vinkøleskabet. Der er ny brændeovn fra Lotus, radiatorskjulere, gulvene er ordnet, nyanlagt terrasse og hegn i vedligeholdelsesfrie materialer, smedejernslåge speciallavet hos Aalborg smeden og både legehus og legestativ.

Børnefamilier

Vi har brugt institutionen Sølyst der er lige nede ad vejen, som er i gåafstand fra huset. En børnehave som jeg absolut vil anbefale! Personalet, værdierne og beliggenheden er unik og lige sådan jeg ønskede min egen datter skulle starte dagen hver morgen. Det er ganske afslappet og uden alle de der (efter min mening) hysteriske storby-spelt-dikkedarer. Skolen Store Magleby skole er vi også rigtig glade for, og det er ren Morten Korch hver morgen vi kører derned. Lidt større børn kan sagtens selv cykle derhen, der er ikke ret langt og god cykelsti.

Offentlig transport

Det er helt pinligt at indrømme, men det er først for nyligt jeg har opdaget hvor let det er at komme hertil og fra, med offentlig transport. Der går bus nærmest lige udenfor min dør, som går ind til Hovedbanen og Rådhuspladsen. Jeg er så bare stået af ved Fields og hoppet på toget til Kolding eller Metroen til Kongens Nytorv – det er intet problem. Motorvejen er også lige i nærheden og lufthavnen er ganske tæt på, hvilket jeg har været ret glad for og flittig bruger af – og ja, der flyver naturligvis fly rundt her. Det er nu ikke noget jeg finder generende. Inde i byen kan man høre biler, i det nye hus i Kolding er det toget, og her er det lidt fly alt efter vinden. Jeg kører altid hertil ad Kongelundsvejen, som jeg synes er klart hyggeligere end Englandsvej. Det er bare ligeud hele vejen inde fra byen, og ganske smukt med alle de grønne træer lige inden Søvang.

Området

Jeg handler oftest ind i Meny (de laver de bedste lune frikadeller, og vi spiser altid en hver imens vi handler, HN og jeg), eller den store nye Netto der er lige i nærheden. Ellers er  der flere muligheder på hjemvejen ad Kongelundsvejen man lige kan stoppe ind ved. Ellers er der flere gode steder med pizza, sushi eller andet i Dragør… Som jo også er helt fantastisk at bo lige ved siden af. Det er altså ikke noget pjat når jeg sider det er ren idyl, det ér det! Så skønt om sommeren med en masse hyggeligt nede ved havnen, og så meget hygge i julen med masser at tiltag og julemarked. Åhhh det kommer vi til at savne!

Det stikker helt i hjertet når folk i byen spørger om jeg flytter fordi jeg ikke kan lide at bo her, for dét kan jeg jo virkelig godt. Der er et helt særligt sammenhold og dejlig stemning beboere og naboer imellem. De gange nogen ikke har hjulpet mig med et eller andet, det har været så sødt og betænksomt. Jeg har virkelig anbefalet mange at flytte herud, især børnefamilier.

Så hvis du skal ha’ fingere i byen hyggeligste hus, så er det nu, inden jeg ombestemmer mig, haha!

Derfor købte jeg det selv…

Det var jo Anne Bech der i sin tid viste mig rundt i området her, og hun kender en mægler, Malene Harild fra EDC, som hun har anbefalet mig og som klart er det perfekte match til mig. Den slags kan man bare mærke, og det siger jeg nu, efter selv at ha’ oplevet flere forskellige mæglere da vi købte hus. Malene har været én ud af flere mæglere der har været ude og vurdere huset, og jeg valgte hende fordi jeg følte hun var oprigtig, ærlig og realistisk. Ikke at de andre ikke var det, men der var bare ingen tvivl om det skulle være hende, kemien og forventningerne passede bare sammen, og så var hele teamet bare enormt hurtige og effektive til at få det hele til at fungere. Jeg siger jer at jeg stressede rundt for at gemme rod da der skulle tages billleder, men fotografen var meget professionel og fik mig til at føle mig meget tryg (og hjalp med at gemme lidt i hjørnerne undervejs). Det er jo alligevel ret intimt og grænseoverskridende at vise SÅ meget af ens hjem frem, synes jeg. Men nu er jeg helt klar til det, og håber nogen synes det er lige så skønt og fantastisk som jeg.

Det er jo helt fjollet, men jeg har selv købt huset på følelser. Da jeg så hylden over døren ind til stuen, var jeg bare solgt! Jeg kan huske, og det fortalte Malene også at Anne havde sagt til hende da hun inden jeg købte det lige bad hende tjekke om jeg gjorde et fornuftigt køb, at jeg bare ville ha’ det hus. Jeg kunne mærke det… Og så er der jo ikke noget at gøre. Man kan mærke det i maven, ik

I kan se salgsannoncen og købe mit hus HER

Vil du også have solgt din bolig hos EDC, kan du bestille et gratis og uforpligtende salgstjek HER

Jeg synes nu også I skal se lidt mere hverdagsbilleder af hvordan her kan være året rundt. Jeg føler jo lidt det er et sommerhus om sommeren, og en charmerende lille bjælkehytte om vinteren – åhhh Gud julen er fantastisk her!

Vejen til skolen…

Her løber jeg…

SFO’en…

 

 

Image Map

Næste indlæg

Madlavningen nu, og hvordan vi gør fremover...