Test: The Soultion - Anti Wrinkle Collagen fra Oslo Skin Lab (se før/efter billeder!)

Har I kendt mage? Se lige hvem vi fandt…

Se lige hvem vi fandt på Bornholm, Krølle Borra. Ikke Krølle Bølle, for ham fandt vi jo sidst Hollie Nolia var med en smuttur på øen, som bare 2 årig. Tænk sig, jeg kan se i indlægget her, for mere end 3 år siden, at jeg ikke regnede med hun vill huske det, men det gjorde hun. Hvor gør det mig glad ♥

Sidst gemte jeg Krølle Bølle inde i skoven, for at lave en hyggelig lille gimmick ud af turen. Vi gik rundt og ledte efter ham og kaldte på ham, og sørme om ikke vi fandt han bag et træ. Han ville så gerne med os hjem i varmen på værelset, og det kom han så. Men vidste I godt, at Krølle Bølle har en søster? Jooo jo, hun hedder Krølle Borra, og hun er vist en værre en, har jeg hørt!

Nærmest hele ugen blev spørgsmålet “mor, hvornår skal vi finde Krølle Borra” stillet… Sådan ca. hver 10. minut. Seriøst! Efter et par dage var der godt nok ikke noget mor, og de andre 3, hellere ville, end at finde Krølle Borra. Men hun var bestemt ikke sådan lige at opdrive (!!), indtil en af de sidste dage. Vi var kørt til Due Odde hvor vi skulle bade og sole. Bilen var pakket med strandgrej og snacks, 3 unger på bagsædet, og en lille papegøje med det evige spørgsmål… Efterhånden hvert 5. minut.

Da vi steg ud af bilen og tømte bagagerummet, var det som om der var nogen der havde rodet i vores sager! Der var hapset af snacksene, og alt lå hulter til bulter. Hmmmm?!? Da vi gik ned mod vandet hørte jeg flere sige, at der var en gavtyv på spil i området. Nogle havde mistet slik, solbriller og der var lavet ballade rundt omkring. Noget var på spil, siger jeg jer! Måske, kun måske, hørte jeg navnet Krølle Borra.

Det fortalte jeg naturligvis børnene, og så gik den vilde jagt på gavtyven. Hvor kunne hun mon være? Krølle Bølle var jo at finde i skoven, men mon sådan nogle trolde går på stranden om sommeren? Det tror jeg så nok de gør…

Pludselig skreg Hollie Nolia alt det hun kunne, for lige dér, der lå der en fræk lille trold og solede sig, midt i en lille hemmelig lysning oppe i klitterne. Og tænk sig, den havde gaflet Hollie Nolias solbriller i bagagerummet, et håndklæde og nogle snacks, og så holdt den ellers solferie.

“Hov, hov, hov du… Man må ikke lave ballade”

Tænk sig, i den lille lomme i Krølle Borras kjole, havde hun en fin lille halskæde. Hvor heldig må man være ♥

Ikke et sekund uden den nye bedste ven. Jubel og skrig dagen lang, så man næsten ikke kan forestille sig det. Ved ikke hvad vi gør næste gang vi skal derover, haha.

Op på skulderen med dig…

Det blev en god dag på stranden, og vi kunne lykkeligt traske hjemad igen, og tage ørepropperne ud.

Gensynsglæden var stor, for de to klippetrolde, efter 3 år.

Fandt lige videoen hvor vi leder efter ham. Jeg smider også nogle videoer fra denne jagt op på Insta Story i dag.

Image Map

Næste indlæg

Test: The Soultion - Anti Wrinkle Collagen fra Oslo Skin Lab (se før/efter billeder!)