Se hvad jeg har shoppet. Mix af dyrt og billigt...

Go get it! GO Beauty…

Halløjsa, så er mor da lige på coveret af GO Beauty!

Jeg elsker at skyde billeder, det har jeg altid gjort, men det sker ikke så ofte længere som da det lissom var det jeg gjorde. GO Beauty holdet var fantastiske at bruge en dag sammen med, og jeg kan ikke lade være med at interessere mig for det at udgive sit eget magasin og alt det omkring, i den udvikling der har været digitalt. Der ér nu bare ikke noget som et rigtigt magasin mellem hænderne, og en glinsende forside. Vil min datter nogensinde ha’ det på samme måde?

Da jeg voksede op ude på landet i Byrsted, skete der jo ikke alverden. Uden net og iPad, var noget af det mest spændende når der kom ugeblade, eller… Hold nu op, rigtige magasiner. Der var en kiosk 7-8 km fra os, og nogle gange var jeg heldig vi købte et, men det var ikke så ofte. Tror måske jeg kunne lokke min far til at købe et til mig, når jeg var med nede for at hente rundstykker, men så var det også et der holdt i evigheder. Åhhh hvor kunne jeg kigge på de damer deri, og alle de lækre ting. Tænk at kunne købe noget fra Chanel, altså måske bare en mascara og ikke bare en lille gratis prøve fra Matas. Jeg var en stor dagdrømmer, og det er jeg nok stadig. Og hey, nu kan jeg både købe Chanel og magasiner med mig selv i… Hvor heldigt er det lige?!

 

Magasinet er ude nu, med masser af gode tips, billeder og naturligvis interview med mig – se mere her.

Der er lige lidt video og billeder fra backstage…

Styr dig så, din grinebider!

Image Map

Næste indlæg

Se hvad jeg har shoppet. Mix af dyrt og billigt...