Fredag = fredagsslik! Kan du undvære det...??

Butiksbesøg, foredrag og mit store jyde-dilemma…

701e673a-4323-43b8-bd00-3c76f3b4eec0

Tá-daaaaaa!!! Så er der åbent!

I fredags var jeg med til at åbne en ny butik i Silkeborg. Efter et par timers besøg i Radio 100, kæmpede jeg mig mod Jylland i den værst tænkelige fredagskø og dertilhørende ulykker på vejen. Det tog en evighed før jeg ramte Kolding, samlede Troels og Emilie (hans datter) op og derefter endte i Silkeborg. Men så var der til gengæld også fest i gaden, hold nu op! Der var Late night og butikken jeg var der for at besøge havde det lækreste tøj. Jo, jeg købte en del… Det skal man jo lige tænke over, når man siger ja til sådan et job. Det kan blive en dyr fornøjelse, og jeg betaler altså det samme som alle andre… Men de har jo som regel gode tilbud de butikker. Uha uha!

Jeg mødte en masse dejlige mennesker og følgere, som jo også er rare at sige hej på i virkeligheden. Og ved I hvad, det nyder jeg faktisk ret meget. Jeg sidder jo meget alene og blogger, og kommer sjældent til alle de arrangementer mange af de andre bloggere deltager i. Jeg har bare lidt svært ved at få det til at hænge sammen med at skulle hente Hollie Nolia om eftermiddagen og turen hjem fra Kbh, og det gør jo at jeg ikke har så mange kollegaer i det daglige, eller i det hele taget ikke får den energi jeg synes andre mennesker giver mig. Jeg er bla. uddannet kosmetolog, makeupartist og butiksassistent, som jo er fag hvor man er meget i kontakt med mennesker, og det har jeg altid holdt meget af. Efter jeg solgte Blogly er der skåret kraftigt ned på den daglige kontakt til andre, og det har givet mig en stor ro… Men de der par timer hvor jeg så er til en åbning som her, eller til et lille foredrag/on-stage interview som jeg er begyndt at teste lidt af, så kan jeg mærke at jeg savner det i dette begrænsede omfang, som passer mig så fint. Det vil jeg gøre noget mere tror jeg.

Marlene her er trofast læser og følger gennem mange år, så dejligt at sige hej til så mange søde mennesker ♥

0079e545-7d31-4501-8268-e4ae3cbcca19

Appelsiiiiiin!!!

0115915f-0d71-4789-b78b-24872db886c7

44420fa2-113c-4ba7-bfb7-05444ed567a9

Nej, nej, nej… Jeg købte nogle ret lækre ting. Vil I se dem?

23082897-17ab-42d5-a56d-f888c00d315b

For nyligt var jeg i Brønderslev hvor en anden butik holdt kundeaften, og hvor jeg skulle komme og fortælle lidt om mig selv og min vej til hvor jeg er i dag. Det var lidt en test i om det var noget for mig, det med at stå på en scene og fortælle. Der skulle derfor være spørgsmål til mig, da jeg endnu ikke har et decideret foredrag – selvom jeg får ret mange forspørgsler på det. Jeg fik et par få spørgsmål, og så stoppede jeg ellers ikke med at tale i 1 time og 40 min… Sikke et sludrechatol! Men damerne både grinte og klappede, og fik selfies bagefter, så det var en fantastisk oplevelse jeg meget gerne vil have flere af.

Der er bare lige dét, at for at få det til at passe med min hverdag og Hollie Nolia, så er det egentlig kun hver 2. torsdag det vil passe ind i min hverdag, da hun er hos far hver 2. torsdag aften og hver 2. weekend. Den slags er oftest i Jylland, så det bliver lidt svært at få til at passe sammen, men bestemt ikke umuligt jo. Så må jeg koordinere lidt mere, for jeg synes virkelig det er sjovt at komme rundt på den måde.

Nå jo jo… Så kunne man bo i Jylland, sammen med en der var hjemme om aftenen og passe børn. Men sidst jeg flyttede fra øen og til Middelfart, græd jeg mig selv i søvn på daglig basis, fordi jeg var så ked af at bo der. Det var forfærdeligt! Jeg var alt for langt væk fra alt og alle, og meget ensom. Pokkers situation altså.

d2897afd-368c-41c8-b6a6-73ed9d3e8ea6

Hovsa… Det endte også med jeg kom til at shoppe lidt. Genialt at booke mig til butiksbesøg, så er man næsten garanteret salg den aften, haha!

a3d252fd-acac-4e6c-b3ee-1c8763062246

Image Map

Næste indlæg

Fredag = fredagsslik! Kan du undvære det...??