Må vi blive for evigt?

Skønhed: Hvorfor gjorde jeg ikke dette her noget før?

ef4711fa-77c2-4440-a8e1-45030401cae2

Jeg lavede et interview i går, hvor jeg blev spurgt til mine skønhedsrutiner og eventuelle tips. Jeg sagde jeg gerne lige ville tænke over det, for nogle gange ender det bare i standardsvar og så ærgrer jeg mig bagefter.

Én af de ting jeg dagligt sætter stor pris på er, at jeg er i gang med permanent hårfjerning… Stort set all-over. Det tager lidt længere tid med mig, fordi jeg rejser ofte og man lige skal tage hensyn til solferier i den forbindelse. Men netop også det at jeg rejser meget, gør det her med permanent hårfjerning til en ting for mig, som jeg virkelig sætter pris på. Så glemmer jeg min shaver (for jeg vokser ikke, for satan det gør ondt!), så har de kun elendige skrabere på destinationen og så ligner jeg en syg plukket høne i bikinikanten ved poolen. Dét gider jeg bare ikke længere. Jeg hader de små skarpe stubbe… Ja alle steder. Så det har jeg fået gjort noget ved, og jeg kan fortælle jer det er et hit! Det er mig en gåde jeg ikke har gjort det noget før. Jeg har været i gang noget tid nu, og kan rigtigt mærke effekten af behandlingen.

Jeg kan lige så godt sige det som det er, man må lide for skønheden. Altså det gør ikke så ondt at man ikke kan holde til det… Voks er værre… Men det er ikke ligefrem en wellnessbehandling vi er ude i.

Jeg kunne se og mærke stor forskel allerede efter første behandling. Huden var helt glat og blød, og ingen dumme stubbe. Efter noget tid, relativt lang tid faktisk, kom der små fine hår ud igen, men meget meget færre end før. Det kommer an på hårets vækstfase, hvordan man oplever det, så det er lidt individuelt. Jeg røg på et tidspunkt ind i perioder hvor jeg rejste/rejser meget, og hårets vækstfase gik derfor lidt skævt på behandlingerne, men stadig var det meget mildere end normalt. Nu, hvor jeg har fået 5 behandlinger, er det en lettelse at jeg slet ikke skal tænke på om jeg skal shaves under armene eller andre steder, inden jeg smider klunset. Mine ben trænger lige til et par gange mere, men ellers er jeg nu der hvor jeg slet ikke tager remedier med når jeg rejser, og det er simpelthen så dejligt. Vi rejser igen i weekenden, så var heldig lige at få en behandling inden, så jeg er helt smooth!

Reklame for det sted jeg selv kommer: Jeg får lavet mine behandlinger hos Cerix i København, hvor de er rigtig dygtige og holder min pinagtige opførsel ud, når jeg ligger der og skaber mig uden den store grund.

I kan læse mere detajleret om selve behandlingen her.

Glatte ben i saunaen…

3dd66106-2239-48b5-a7b7-5f8a314fc091

Image Map

Næste indlæg

Må vi blive for evigt?