Så gik der Pearl Harbor i den...

Ny bog: Bagerier for begyndere… Og sådan nogen som mig.

final-lowres2266

“Det har jeg ikke prøvet før, så det er jeg sikkert god til”. Sådan tænker jeg ofte, og handler ud fra det. Pippi og jeg ville svinge godt. Jeg kan ikke tåle at der er noget jeg ikke kan, så skal det udforskes. Det går egentlig tit ret godt, andre gange, så ender det med at der kommer folk og sætter nye brandalarmer op i hele hytten, fordi jeg tror jeg er den nye Bree Van Der Kamp. Dét er jeg ikke… Men med lidt god vilje, og det ene øje lukket, så er der da et twist af Gabrielle Solis over mig.

Jeg har aldrig begået mig særlig godt i et køkken, af hvad jeg kan tillade mig at fortælle her, men det er stadig det rum i mit hus jeg holder mest af at opholde mig i. Det er hyggeligt, og uanset om maden er hjemmebragt eller -brændt, så er det her vi starter dagen, griner, nyder og fortæller… Og champagnen står på køl.

0r2a9678

Annemette Voss, min gode veninde og blogger-kollega, var i julen hjemme hos os og julegbage til stor fornøjelse for os alle. Jeg bryder mig vitterligt ikke om at stå i køkkenet og lave mad, men med konfekt og bageri, gav det mig en hel ny oplevelse af at “gå i køkkenet”, på en lettere og mere legende måde. Det var ikke bare sjovt og hyggeligt, det gav Hollie Nolia og jeg nogle gode oplevelser og minder sammen, jeg ikke har haft i et køkken før, og det gav mig blod på tanden. Måske det var sådan jeg skulle gribe det an, at starte med at blive dus med mit køkken, uden det var en sur pligt – så det gjorde jeg. Eller vi.

Annemette tog mig med i køkkenet til bagerier, på et niveau hvor jeg kunne være med. Det gik hurtigt op for os begge at vi var ret langt fra hinanden, hvad angik vores kundskaber. Eller, det var nok mest mig der ikke forstod Annemettes sprog, og hun var nok i virkeligheden godt klar over, jeg ikke ligefrem gemte på en Bagedyst pokal, men netop denne forskel har gjort det sjovt for os at gå sammen om at lave en bagebog for… Ja, sådan nogen som mig.

Hvis jeg skal have det sjovt i et køkken, så skal det være let og tidsmæssigt overkommeligt, og let’s face it… Instavenligt. Jeg gider ikke fare rundt i specialbutikker eller gå på rov i naboens botaniske have, for at lave en kage der kan imponere i børnehaven. Det skal kunne serveres med stolthed, men uden sveden på panden ødelægger makeuppen. Dét har vi lavet, en bog til dig og mig, der gør det sjovt at bage med kyndig vejledning.

b351c31d-3119-4975-bf23-d74f87acec58

Det har været en sjov proces, med en større udskrivning af ingredienser til mimosaer undervejs, men også lærerigt for mig. Det er ikke bare Annemette der har skrevet og bagt, men hun har guidet mig igennem opskrifter og klædt mig på til at vise jer, at med Annemettes hjælp, så kan vi alle bage. Jeg har stillet mange (mange!) spørgsmål undervejs, og vi har korrigeret skriftlige fremgangsmåder og opskrifter, så alle kan forstå dem (se et ret godt eksempel her).

Ja, jeg har sgu sågar bagt speltboller, selvom det ikke var med min gode vilje.

Bogen med bagerier bliver udgivet på Politikkens Forlag, og udkommer til efteråret lige op til Hollie Nolias 6 års fødselsdag. Så skal hun dælme få hjemmebagte boller og kage, som hun aldrig glemmer ♥

final-lowres2815

Just saying…

b81a1499-80a9-48b8-a1d5-e944c4dc91e0

Image Map

Næste indlæg

Så gik der Pearl Harbor i den...