Sådan mødte jeg min kæreste Troels…

Jeg synes det er sådan en sød historie, hvordan vi mødtes, så den skal I da ikke snydes for. Here it goes…

I sommers åbnede jeg en besked, ikke fra en jeg kender, men fra en trofast læser der mente at kende mig godt nok til at forsøge at sætte mig op med hendes mands single-kollega, uden at denne fyr overhovedet var klar over det. Jeg var på Smukfest, det var han også, og hun mente vi burde mødes. Jeg slog det hen med et grin, fordi jeg læste den op for mine veninder. Vi var på festival… Helt sikkert ikke ædru, og ville naturligvis se et billede af manden, der blev serveret på et sølvfad. Han havde solbriller på da hun skulle præsentere ham, hvilket var en dum idé, da jeg ikke kunne se hans øjne… Det betyder altså ret meget. Jeg tænkte derfor ikke mere over beskeden – de næste 5 måneder.

Så kom der igen en besked fra Pernille, der altså var sikker i hendes sag: “Mascha jeg mener det faktisk, du MÅ møde ham…”. Okay, denne gang sendte hun så et billede hvor jeg kunne se hans øjne (nå ja ja, og uniform), og så var jeg jo godt klar over jeg var nødt til at kigge lidt nærmere på ham, selvom det ikke var helt let. Mage til irriterende undercover fyr, skal man da lede længe efter!

Det viste sig at han var ret ny på de sociale medier, og holdt lav profil grundet hans job – hvilket jeg finder enormt tiltalende. En der ikke følger mig eller ved alt for meget om mig, allerede der var han langt foran på point, uden at vide det (og uden jeg vidste, om han overhovedet kunne være interesseret). Han skulle så bare lige godkende mig, og det gjorde han heldigvis. Da det så gik op for mig at han boede i jylland, besluttede jeg mig dog for slet ikke at skrive til ham – det orkede jeg bare ikke. Men så skrev han til mig…

Det gjorde vi så ret meget i en måneds tid, da han var på arbejde i Baltikum, og jeg i øvrigt selv var i Thailand, så et møde var umuligt… Men vi lærte hinanden ret godt at kende på skrift.

En måned senere, stod jeg på hans trappe i Kolding og kyssede ham. Uden overhovedet at kende hans stemme eller ha’ set ham i virkeligheden inden. Jo jo, jeg havde da set billeder, og Googlet “hvor høj er en dør”, for at regne hans højde ud, ud fra et billede. Han er 187, en dør er ca. 210 cm. Alletiders! Men der stod jeg så og dirrede i knæene, og når man kører til Jylland for at møde en fyr, regner man sgu da med han taler jysk, og ikke flabet københavnsk. Men det gør han (oprindelig fra Lyngby) efter min mening, og det vendte jeg mig da også til efter nogle gange. Jeg læser åbenbart på jysk, det har jeg virkelig aldrig tænkt over, men tror altså heller aldrig jeg har skrevet så meget med en, hvis stemme eller kropssprog jeg ikke kendte. Jeg synes altså det er lidt sødt… Som når kvinderne i gamle dage sendte breve til soldater. Jeg romantiserer det lidt, I know, men lad mig nu bare… Jeg er forelsket for pokker! I den sødeste, sjoveste, mest charmerende og sejeste mand.

Efterfølgende har vi været på spa i Sverige, mødtes på ski i Norge, og har nu haft en helt fantastisk rejse til Bahamas. Jeg føler mig ret så heldig!

Er det ikke sjovt… Jeg burde efterhånden kåre en ‘Årets læser’. Det var også en læser der sendte mig et link til huset jeg købte, og nu er det en mand… Mine læsere kender mig godt, det er genialt det her! Tak Pernille ♥