Skønne (og dyre) Puerto Banus

Perfekte Instagrambilleder og unge piger

skaermbillede-2017-11-07-kl-22-56-08

Den anden morgen var jeg i P3 for at tale om #heltuperfekt og perfekte billeder på IG, og at især unge piger føler de har svært ved at leve op til hele det perfekte univers. Som så ofte når jeg er med i sådanne udsendelser, får jeg slet ikke sagt det jeg egentlig vil, og det føler jeg heller ikke jeg gjorde den dag.

Jeg forstår godt det kan være et enormt pres, og at mange føler sig utilstrækkelige med alle de perfekte billeder der er derinde – og alle andre steder for den sags skyld. Jeg tror alle de tidligere generationer før os, har haft det på samme måde. Usikre unge mennesker, måske især piger, der har der svært. Det havde jeg selv, og det var altså før alle de ting på nettet og sociale medier, som vi har nu. Jeg har lidt svært ved at give IG skylden for de mange ulykkelige piger derude, for de har altid de har været der. Ja, der ér mange perfekte billeder derinde, og jeg ligger også selv mange pæne billeder op, men jeg føler ikke det er fair at jeg skal være medskyldig i andres ulykke på den konto. I bund og grund tror jeg mere det handler om hvad man får med hjemmefra, og det kunne skelne mellem hvad der er vigtigt og knap så vigtigt – som perfekte billeder. Men jeg tror ikke vi kan undgå det, uanset hvor mange grimme billeder folk de deler, hvis ikke det er IG så er det bare noget andet.

Jeg gider ikke selv følge kontoer med magre tøser der ser sure ud i en masse fancy tøj, eller billeder af mad jeg ikke kan lave alligevel. Jeg kan bedst lide at følge ægte mennesker med humor, selvironi og god stil eller spændende liv det inspirerer mig. Jeg gider ikke se på evige perfekte billeder i samme tone, men jeg gider heller ikke kigge på billeder der er grimme eller billeder der ikke tænkt over. SÅ sjovt er andres beskidte vasketøj heller ikke, jeg kan jo godt tænke mig til de også har den slags, uden de behøver vise mig det.

Hvornår er man så gammel nok til at være på sociale medier? Det ved jeg ikke, men journalister spørger mig ofte om mine overvejelser med at vise min datter på nettet, og mange der er ældre end mig bliver nogle gange forargede over Hollia Nolia har en IG konto (@hollienolia). Altså nu er det jo ikke hende selv der styrer den, og den er i virkeligheden oprettet for bla. at promovere vore børnetøj vi lavede, nøjagtig som alle andre brands og butikker har en. Men nu er den der, og der kommer af og til nogle billeder på. Jeg tror ikke på at holde min datter fra den slags så længe som muligt. Der bliver kun mere og mere af det, så jeg håber i stedet hun tidligt får en naturlig tilgang til det, og lærer fra mig hvordan man navigerer rundt i den verden, uden at gøre det til noget særlig spændende eller farligt… Med måde naturligvis. Jeg tror ikke på at gemme hende væk, og jeg tror ikke på det at skåne hende er det bedste for hende, i vores situation. Så længe min datter er under 18 år, så tager jeg de valg for hende, som jeg synes er rigtige for hende.

At jeg ligger søde og pæne billeder op, betyder jo ikke at det er det eneste der betyder noget, at være flot og smart i tøjet… Men det synes jeg nu heller ikke er nogen kriminel sag at være. Det er en lille bitte del af vores liv, og en helt naturlig del. Jeg gider ikke ligge grimme billeder op, bare for andre skal føle sig mere tilstrækkelige, hvis ikke det falder naturligt for mig at gøre det. Jeg synes ikke mine billeder fremstiller mit liv som noget det ikke er, og følger man mine storys vil man i dén grad vide mit liv er langt fra perfekt.

Hvad tænker I, føler I det er svært at leve op til de billeder I ser på IG, og har jeres børn en konto (alder?)?

 

 

 

 

Image Map

Næste indlæg

Skønne (og dyre) Puerto Banus