Vind et spaophold til 5.000 kr. med Hali-Z

Sexy business julelook

82803D85-0FFF-4425-9D1F-5C9EDA63BD23I går var jeg ude på TV2 Business og optage et program de laver om mig, og i den forbindelse ville jeg gerne være lidt fin og julet. Jeg har sjældent sort tøj på når jeg laver tv, da det simpelthen er for kedeligt, men rød var meget oplagt til noget der skal sendes mellem jul og nytår.

Jeg ved ikke helt om jeg vil fortælle hvad det er før jeg selv har set det, for synes ærlig talt ikke jeg var så velformuleret som jeg havde ønsket. Jeg synes selvfølgelig det er dejligt når medier som NEWS, Business, Børsen osv. interesserer sig for mig og mit brand. Jeg er jo bare så meget selvlært og uden videregående uddannelse, jeg har ikke engang på gymnasiet, så kan godt være bange for mit ordforråd og formuleringer ikke er gode nok i de sammenhænge. Jeg taler bare meget ligetil og jævnt tror jeg, og efter jeg er blevet trynet for det i forhold hvor man var mere belæst end mig (der skal jo ikke meget til), så kan jeg mærke det kan være lidt nervepirrende i mere seriøse sammenhænge. Jeg har det dog også sådan, at jeg er som jeg er, og det er vel derfor folk følger med i mit liv. Jeg er en helt almindelig pige fra landet, og altså ikke ud at en akademisk familie med kostskoletraditioner.

Jeg er i mange år blevet spurgt om hvad det egentlig er jeg kan, for det er åbenbart vigtigt at kunne pege på en nøjagtig kompetence eller et talent. Men jeg er jo “bare” mig selv med et veludviklet købmagerskab, og det er heldigvis blevet mere og mere anderkendt de seneste par år. Kan tydeligt huske hvordan folk hånede Paris Hilton for ikke at “kunne noget”, folk rullede øjne af hende som var hun en joke. Well, se nu bare Kardashian… Lad os bare blive enige om, at det vist går meget godt. Så kan fattige artister og slipsemænd bare pakke deres fordomme sammen – det er nye tider!

Nå, men det her look var så hvad det blev til. Jeg har virkelig en ting for perler for tiden, og det tog måske også lidt overhånd, men jeg elsker looket og den røde farve. Jeg fandt det hele i Zara i Fields. Jeg havde tilfældigvis en tid hos Wooma inden, så det passede lige med at Signe Eflund kunne bobbe mig. Jeg kommer der ca. en gang om måneden for at få en proteinkur, og det er ret vildt hvor meget det har gjort for mit hår. Det giver så meget pleje, plumming og glans til mit hår.

Næste indlæg

Vind et spaophold til 5.000 kr. med Hali-Z