Weekenden i billeder: Jul, hygge, hygge og hygge

Opskrift: Mediterranean meatballs

0F0D0492-93E8-49CC-840E-9A27A4E44FC7

Jeg lavede denne ret i går, som en rigtig søndagsret, let og hurtig. Børnevenlig for Hollie Nolia og og mit snit til at få lidt ekstra mozzarella skubbet over på tallerkenen. Der er endda nok til madpakken i morgen, da hun helst vil have varm mad med til frokost, så dejlig nemt, især når man hellere vil bruge tiden på hygge ♥

I skal prøve den, virkelig god…

Opskrift på de bedste Meatballs:

INGREDIENSER

300 g hakket oksekød
1 hel fed hvidløg
½ dl rasp
1½ tsk spidskommen
1½ spsk paprika
½ æg
½ dåse hakkede tomater (jeg brugte dog 1 hel)
150 g ajvar
Salt og peber
Frisk basilikum
½ mozzarella i pose
Frisk rucola
250 g pasta (penne ell. skrier evt.)

Tilberedningstid: ca. 35 minutter

1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
2. Ælt kødet med paprika, spidskommen, rasp, hvidløg og æg.
3. Form kødet til 8 kugler.
4. Læg kuglerne i et ildfast fad. Hæld ajvar og hakkede tomater over kuglerne, og evt en smule vand hvis du synes sovsen er for tyk. Jeg brugte bare resten af de flåede tomater i stedet. Skær mozzarella i skiver og læg øverst på saucen.
5. Sæt fadet midt i ovnen ca. 20 min. (kødbollerne skal være gennemstegte). Sæt vand over til pasta og kog pastaen 9-10 min tilsat ½ tsk salt.
6. Skyl rucola og basilikum. Nip basilikum over den færdige ret og server med pasta og rucola.

NÆRINGSINDHOLD PR. PERSON

Energi: 3666 kJ (876 kcal)
   

Næste indlæg

Weekenden i billeder: Jul, hygge, hygge og hygge