Welcome to the christmascottage...

Hjemmelavet cafémad på 20 min.

9bf171e0-b893-4c24-b834-baf47aaa6e54

Okay, 20 min er nok hvis ikke man behøver stege en ny omgang kylling, fordi de første brædte på, men det burde kunne lade sig gøre hvis ikke man lige er mig.

Det her var min søndagsmad, og den mindede mig mest af alt om en sund omgang nachos, uden chips. Man kan jo selv justere på osten og tage en fedtfattig creme fraiche. Det smagte virkelig godt men ville øvske jeg havde toppet det med lidt guacamole.

Opskrift: Hjemmelavet cafémad:

INGREDIENSER

1 pakke kyllingeinderfilet
60 ml barbecuesauce
1 tsk olie
Salt og peber
½ rødløg
½ iceberg salat
½ snackpeber
1 lille dåse majs
1 dåse røde kidneybønner
1 tsk olie
2 fuldkorns tortillas
Revet cheddar
Creme fraiche eller noget lettere

TILBEREDNING

Tilberedningstid: Ca. 20 minutter (you know…)

1. Hæld barbecuesaucen i en frostpose og tilføj kyllingestykkerne. Bland det godt i posen og læg den i køleskab til de skal steges.
2. Skær salaten i tykke strimler, skyl peberfrugt og skær dem i store tern. Pil løget og skær det i tynde skiver. Fordel salat, peberfrugt og løg i et fad.
3. Steg de marinerede kyllingestykker i lidt olie på en slip-let pande ved medium varme (det betyder åbenbart IKKE fuld knald!) ca. 8 minutter i alt, vend dem undervejs (bør huskes). Krydr med salt og peber.
4. Læg kyllingestykkerne på en tallerken og drys osten over med det samme så den smelter. Rens hurtigt panden med varmt vand og sæt den over igen.
5. Tilsæt lidt olie til panden og varm op til god varme. Hæld imens væden fra majs og bønner og skyl bønnerne i koldt vand. Steg majs og bønner på panden ca. 2 minutter.
6. Imens skærer du tortillas i tynde strimler og fordeler dem over salaten. Krydr majs/bønner med lidt salt og fordel dem over salat og tortilla.
7. Tilsæt kyllingen med ost til salaten og dryp creme fraiche over eller server creme frisk til, så man selv kan dosere.

NÆRINGSINDHOLD PR. PERSON

Energi: 3225 kJ (771 kcal)
NAMMENAM!!

Næste indlæg

Welcome to the christmascottage...