20% på ALT hos A-hjort.dk

Sådan tæller vi ned til…

2DBAC34C-CE36-4A0C-B3A1-27422D7DF19ETak for de mange gode idéer til hvordan jeg skulle fortælle Hollie Nolia om vores tur til Disneyland. Det var godt jeg ikke spurgte et par dage senere, for så havde denne plan ikke været så god som den er nu.

Jeg gjorde det at jeg på opfordring fra læsere og følgere på IG, købte en Disney julekalender med 24 små Disneybøger. Hver aften åbner hun så en bog fra kalenderen, hvor vi starter bagfra, altså med nr. 24 og tæller ned til vi skal afsted. Vi skal afsted d. 28.-30. november. Så kan vi hver aften læse en godnathistore så hun lige kan blive opdateret på alle de forskellige figurer. Jeg håber der er andet end julehistorier deri, ellers har jeg også købt nogle supplerende bøger med nogle af klassikerne.

Flere foreslog jeg gav hende en taske med forskellige ting i så hun selv skulle gætte vi skulle til Disneyland, men sagen er den at hun slet ikke vidste, før igår, at det eksisterede. Vi har mange gange talt om, om det måske fandtes, Disneyslottet, i virkeligheden – det kunne vi næsten ikke tro! Da hun så kom hjem fra børnehave igår satte vi os ned og skålede i voksen/børnechampagne (af andre årsager) og så fortalte jeg hende at jeg havde opdaget noget helt vildt… At det faktisk fandtes! Og at vi skulle afsted! Hun hvinede og vi så billeder og video derfra og hun fik kalenderen.

Hold nu op hvor vi glæder os, det var så det gjorde helt ondt i maven da jeg fortalte hende det og oplevede hendes reaktion.

Tusind tak for alle jeres tips ♥

Næste indlæg

20% på ALT hos A-hjort.dk