Black week! Spar op til 75% hos Cocopanda

Når det er mandag på en tirsdag…

ADC7AF6F-D8AD-482E-88AB-B8E0FE89DD71Jeg håber I har stemt i dag, jeg har naturligvis, selvom jeg et splitsekund var ved at stikke halen mellem benene fordi dagen bare har udfordret mig siden jeg vågnede. Men fattede mig, for sådan en er jeg jo ikke. Men jeg må indrømme jeg fortrød mit kryds lige som det var sat, og det nager mig ærlig talt, men nu ved jeg da i det mindste hvor jeg hører til rent lokalt.

Jeg vågnede tidligt i dag og er i tvivl om det var af migræne eller det faktum at jeg var ved at blive kvalt, fordi Hollie Nolia havde taget min pude, lagt den ovenpå mit ansigt, og så sig selv ovenpå igen. No wonder jeg var helt ødelagt og det var heller ikke fordi natten gav meget søvn. Da jeg fulgte hende på toilettet for tredje gang i nat og sagde til hende at mor var lidt sløv fordi hun var træt, satte hun hænderne op til kinderne imens hun sad der og tissede, og sagde: “ved du hvad mor, det er jeg faktisk også” ♥

Så kan man stå op alle de gange det skal være.

Jeg skal virkelig i gang med træningen igen, efter jeg har holdt en lidt for lang pause. Jeg har klart mere hovedpine og migræne når jeg spiser sukker og drikker alkohol, for slet ikke at tænke på hvor meget det påvirker mit energiniveau og humør. Så nu må jeg stramme mig an, der er også kun lige 7 uger til jeg skal i bikinien. Var lige kommet så langt, og så fandme om ikke jeg faldt i med begge ben! Den var hård i dag, da min krop summer af pillerne hele dagen, efter de heldigvis har virket. Jeg tager Zolmitriptan smeltetabletter som virker hurtigt og effektivt. Desværre har jeg været hylet lidt ud af den og glemte mit skiftetøj, så endte til møde i banken med slasket hår og træningstøj – great!

Alt er egentlig gået lidt galt i dag. Jeg glemte ikke bare mit skiftetøj men også mit dankort hjemme, min Happy Helper gik i alarmen, min pakke med HNs flyverdragt og vinterstøvler er blevet væk i posten, aftensmaden mislykkedes (HN har iøvrigt sagt til far at han skal få røgalarmer, for når man laver mad hjemme hos os, går der nogle gange ild i maden. Tak! Fordi der var én frikadelle i flammer i oven), jeg har ikke fået sukker hele dagen og kan ikke engang tage et glas vin (har efterhånden mere lyst til et shot) som erstatning. Nåh ja jeg er også forkølet og nyser – skyd mig! Har lidt lyst til en juicekur for at booste lidt sundhed og vitaminer i kroppen.

Jeg er meget spændt på valget her i Dragør og da den bette røver fik valgbolcher og fandt lidt flere i bilen, blev det til en lidt sen godnathistorie. Men nu har hun prøvet at være med til valg, hvor “man stemmer om hvem der laver reglerne i byen”.

Næste indlæg

Black week! Spar op til 75% hos Cocopanda