Det hjælper ikke at pisse på bålet... Girl on fire!

Jeg pynter til jul, og så skal man jo kende historien…

imageJeg er i fuld gang med at pynte til jul og i den forbindelse kom jeg til at tænke på dette indlæg fra tidligere i år, hvor jeg var i Bazareth og Bethlehem – jeg synes I skal læse det. Jeg lover det ikke er kedeligt, det er et af årets mest populære indlæg! 😉

Repost:

Jeg gir en guidet tur om Jesus, kom med…

Ja, det er simpelthen det Nye Testamente jeg står med på billedet, som iøvrigt er taget i smug.

Jeg har været i Nazareth for at se hvor Jesus blev undfanget, med Det nye testamente i hånden. Hold op jeg har stillet så irriterende mange spørgsmål de sidste par dage. Nå, men Nazareth, hvis nogen skulle være i tvivl, er der hvor selveste Jesus blev undfanget. Her boede Maria sammen med hendes forlovede Josef, da Gabriel kom forbi en sen nattetime, og vupti, så var Maria gravid med Jesus.

Lige dér begynder spørgsmålene at vælte ind hos mig…

Jeg tænker: Hvor var Josef egentlig, da Gabriel kom forbi? Er det kun Marias ord var har for, at Gabriel var en engel der pludselig dukkede op ud af det blå, og gjorde hende gravid? Altså, var det hendes forklaring til hendes forlovede, der måske har været ude at arbejde, og da han kommer hjem får forklaringen “Nu skal du høre noget vildt skat…”. Jeg mener, den godtager manden bare lige, eller?? Nåh jo jo, så er han nødt til at gå ud og fortælle folk at han også har mødt Gabriel, for ellers lyder det jo som om…. Arhhh, ej det tænker jeg ikke, hvordan kan I tro det?! Man kunne fristes til at tænke, at Maria tænkte “går den, så går den” (og det skal jeg da lige love for den gjorde!), men det tænker man ikke. Maria var jo jomfru, og fødte Jesus i en jomfrufødsel. Jeg tænker igen: Var der en gynækolog indeover det fact? Josefs rolle som stedfar hører man ikke så meget til efter Jesu fødsel, men sådan et lille barn fylder jo også meget i et lille nyt familieliv – sikkert især hvis man er Guds søn. Det må også ha’ været svært for en beskeden tømrer som Josef, at kæresten får barn med Gud. Altså Gud, hvem kan lige måle sig med ham?

Det er jo bare den slags hurtige tanker og spørgsmål der (konstant) dukker op hos mig. Historien er jo god nok, det er slet ikke det, og spændende bevares. Mest imponeret er jeg næsten over, at hele jorden den dag i dag, på en eller anden måde, er påvirket af en ung piges bortforkl… Undskyld, forklaring om en engel der dukker op og gør hende gravid, imens manden ikke er hjemme. Jeg siger ikke det ikke passer, jeg siger bare, at historien er lidt hullet i det.

image

Her er så stedet, hvor Jesus blev undfanget. Det er bare en dukke der ligger der, og lagenet er (forhåbentlig) blevet skiftet.

Stedet er naturligvis meget helligt, og jeg prøvede, i al respekt, at leve mig ind i hvor stort det må være som religiøs at besøge dette sted. Jeg troede helt ærligt at jeg ville føle det, eller noget, når jeg stod der. Det skete desværre ikke rigtig, men jeg observerede at andre var mere dedikerede end jeg nok har været. Men nu dukkede der jo også pludselig alle de spørgsmål op, da jeg stod der.

Utroligt så gammel bygningerne er her. Der er efter hans fødsel blevet bygget op til flere kirker over Marias og Josefs hus, hvor undfangelsen fandt sted. Den kirke der er der nu, som selvsagt er den nyeste, er enormt smuk.

image

image

image

image

Så springer vi videre til Jesus fødsel, som sker i en krybbe i Bethlehem, d. 24. December år 0. Det var trange kår for tømreren Josef, men de havde hinanden, og det var jo det vigtigste. Hov, nu kommer de igen spørgsmålene: Så, Gud har tilladt sig at gøre en pige gravid, men han bidrager ikke med noget? Jeg mener, han er GUD, han kunne da lige ha’ givet hende en madras eller noget. Nå ikke? Nej, nej, men jeg siger det bare, den var ikke gået i dag, så havde han ikke været i kridthuset!

Noget andet jeg undrer mig over er, at de hellige tre konger fulgte en ledestjerne. Har I prøvet at følge en stjerne? Det er altså ikke bare sådan liiiige. Uanset hvor jeg er i verden, ser stjernerne ens ud. Ret svært lige at finde en krybbe ud fra den navigation, tænker jeg.

image

Her, lige her, på billedet nedenunder er Jesus født. I en krybbe, lavet af marmor. Nej nej nej, der er blevet bygget en stor kirke over krybben sidenhen, og den er derfor blevet fornyet lidt. Kristendommen kom pludselig til penge, efter Bibelen røg ind som nr. 1 på salgslisterne, og stadig er den mest solgte bog i verden. Lige der kommer mit Mofibo abonnement mig tilgode, for jeg er skam igang med Det nye testamente (og sideløbende portrættet “Inger”).

Jeg måtte selvfølgelig også lige hen til hullet i stjernen, så jeg har rørt det hellige fødselssted. Jeg er oprigtig glad for at jeg har besøgt stedet, for jeg ved der vil være mange historier i det når jeg ved juletid skal fortælle Hollie Nolia om hvorfor vi fejrer julen, og synger Et barn er født i Bethlehem. Jeg er jo kristen til husbehov.

image

Hvis vi springer lidt i historien og tager til Jerusalem, til tiden hvor Jesus var først i trediverne. Her var han blevet upopulær hos de ypperste jødiske præster, fordi de ikke mente han var jødernes konge, og sendt af Gud som han påstod. Lige så alle er med: Jøderne venter jo stadig på deres frelser (!!). Ups… Tanker: Med alt det jøderne har været igennem, burde deres frelser så ikke være dukket op for længst? Tør han overhovedet at komme nu, efter han har sovet i timen? “Han”, i øvrigt. Måske er det en “hun” (“hen” hvis vedkomne venter længe nok), der bare venter på ligestilling?

Pontius Pilatus var, lad os kalde ham guvernør, i Israel. Han lod folket (kraftigt påvirket af de jødiske præster) beslutte hvem han skulle benådes. En værre landevejsrøver, eller Jesus, der var røget ind fordi han jo rendte rundt og sagde han var Guds søn. Det skulle man altså ikke dengang, det var før man fyldte folk med medicin, men piskede dem i stedet, når de sagde den slags. De valgte at benåde landevejsrøveren, til stor ærgrelse for Pontius Pilatus. Okay, stor og stor, tænker jeg. Han kunne måske ha’ gjort lidt mere for Jesus, det var trods alt ham der bestemte, men han var bange for at blive vippet af pinden af folket/præsterne, hvis han ikke fulgte deres ønske om at korsfæste Jesus.

På billedet nedenunder, ser I stedet hvor Jesus blev pisket og fik tornekransen om hovedet. Herefter skulle han bære det tunge kors gennem byen, på strækningen Via Dolorosa, som jeg også har gået. Dog på en noget fredeligere tur, der bød på både latte og pita med kylling.

image

image

image

Nogle af stenene på ruten er stadig fra Jesus’ tid. Ret imponerende! Bemærk det fornuftige fodtøj

image

Der er mange mindesmærker på ruten, hvor han enten faldt eller blev tørret i ansigtet. Den springer vi lige over, det er trods alt ikke bibeltime det her.

På billedet nedenunder blev Jesus naglet fast til korset. Dvs. at det er et utroligt smukt loft i kirken der nu er bygget der I ser. Men LIGE hvor jeg stod da jeg tog billedet, havde han ligget.

image

Da han var naglet fast blev korset rejst, lige mellem de sten nedenfor. Jeg har set en del klip på Youtube fra filmen Passion of the Christ, for at kende historien godt inden jeg skulle se stederne. Med andre ord, jeg er blevet tvunget.

image

image

image

Stenen jeg rører her, er stenen hvor Jesus blev vasket af Maria efter hans død. Som mor må det være det mest forfærdelige i verden, uanset hvem ens barn er. Stenen er meget hellig og berøres af mange pilgrimsrejsende, som også har personlige genstange med som de gnider mod stenen. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg tog mit helligste, min telefon, og gned den for en sikkerhedsskyld.

image

Meget smuk og spændende kirke, gravkirken. Absolut et besøg værd. Det er Jerusalem i det hele taget, det må man ikke gå glip af hvis man er i Israel. Skal nok vise mere derfra, lige nu er det Jesus der er i fokus.

Der var for lang kø til selve gravstedet, og da jeg endnu ikke havde fået min hvidvin til frokost, var det knap så attraktivt at vente. Men for lige at slutte historien af, så blev han begravet og genopstod. Det er derfor vi holder påske.

image

Som man måske fornemmer, så er jeg kristen til husbehov. Jeg elsker traditioner og synes vores historie er spændende. Jeg er døbt, konfirmeret, min datter er døbt, og jeg ønsker også at blive viet og begravet engang. Jeg tror dog ikke på alt jeg hører, og stiller mange spørgsmål (også lidt for mange måske). Åhhh hvor ville jeg gerne stille nogle spørgsmål om Muhammed og hans 9  årige barnebrud, som alle muslimer tilbeder, men det tør jeg altså ikke. Islam virker umiddelbart knap så tolerant som jødedommen og kristendommen, som jeg skriver om her. For mig har religion enormt meget med tolerance og næstekærlighed at gøre, og ikke frygt eller begrænsninger. Jeg er ikke ude i en debat om religion med dette indlæg, men tager jer bare med på mit lille tanke-sightseeing her i Israel og Palestina.

Maria og jeg…

image

 

   

Næste indlæg

Det hjælper ikke at pisse på bålet... Girl on fire!